- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
36

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius - Colbjørnsen, Hans, o. 1680.1754, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Embedsmand, end indskrænket til overvejende at virke i
Kommissioner og i et Regeringskollegium, var det dog
lykkeligvis paa et Tidspunkt, da det gjaldt store
sociale Spørgsmaal, og hvor der var Lejlighed for en
rig Personlighed til ogsaa at gjøre sig gjældende for
Offentligheden. Man kan beklage, at Forordningen af
27. Sept. 1799, der ikke har været til Velsignelse,
er redigeret af ham; men det kan ikke fordunkle hans
store Fortjenester eller svække Højagtelsen for ham
som Karakter.

Det gik C. som mange stærke og tillige kantede,
men i Grunden ædle Naturer, at Alderdommen mildner
dem uden dog at svække dem. En af hans yngre Venner
har skildret hans Dødsleje paa følgende Maade: «Ja
end skue vi ham, den blide, elskværdige Olding, hvis
matte Legeme er nedbøjet under en langvarig Sygdoms
utaalelige Lidelser, men hvis evig unge Sjæl tindrer i
det levende Øje, fremlyser i hele hans sindrige Tale
og modner hvert Arbejde, der, skjønt udkastet paa
Sygelejet, synes at bære Præg af Ungdommens usvækkede
Kraft. Rigets dueligste, Rigets første Embedsmænd
samles hos ham for at bevidne Oldingen, der staar ved
Gravens Bred, deres mest uskrømtede Medlidenhed; men
C. taler, man lytter paa den sunde Sjæls Ytringer,
Sygdommen glemmes, spillende Vid og dyb Granskning
kappes om fortjent Bifald. Sygestuen vorder Visdoms
Skole, og mangen en Tanke, vigtig for Danmarks
Fremtids Lykke, undfanges ved C.s Smerteleje.»

A. S. Ørsted, Af mit Livs og min Tids Hist. Erslew,
Forf. Lex. E. Holm, Kampen om Landboreformerne.
E. Holm, Den offentlige Mening og Statsmagten i Slutn. af det 18. Aarh.
Hist. Tidsskr. 6. R. I, 426 ff.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 3. R. I, 45 ff.

E. Holm.


Colbjørnsen, Hans, o. 1680—1754, Handelsmand. Han
er en yngre Halvbroder af den ovennævnte Anna
Colbjørnsdatter og uden Tvivl født paa Sørums
Præstegaard o. 1680; han var af Faderens andet
Ægteskab med Cathrine Stub, en Datter af den
bekjendte Præst og Krigsmand Mag. Kjeld Lauridsen
S. i Ullensaker. Formentlig allerede længe før 1716
havde H. C. taget Bolig paa Frederikshald, mulig paa
Foranledning af sin rige Morbroder, den forhenværende
Præsident i Christiania Niels Stub, der ved sit
Ægteskab med den bekjendte Oberstlieutenant Peder
Olsen Normands Enke havde erhvervet et betydeligt
Jordegods omkring Frederikshald. H. C. var allerede
i 1716 en formuende Kjøbmand paa Frederikshald, hvor
han, formentlig i Forening med Broderen Peder C.,
drev en udbredt Handel, især med Trælast. Foruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free