- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
17

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clüver, Ditlev, -1708, Mathematiker, Astronom - Clüver, Johan, 1593-1633, Theolog og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fik 1673 Magistergraden i Kiel og foretog sig
derefter en Rejse gjennem Italien og Frankrig,
hvor han stiftede Bekjendtskab med Filosofer,
Mathematikere og andre lærde Mænd. Efter at have
brugt 3 Aar til disse Rejser kom han til England,
hvor han tog fast Ophold i London. Han fik her paa
Grund af sin Lærdom ikke alene tildelt Indfødsret,
men blev 1678 valgt til Medlem af Royal Society. Han
udfoldede her en stor Virksomhed og indrettede et
Trykkeri i sit Hus for selv at udgive sine Skrifter,
der omfatte næsten hele den Tids Mathematik og
Filosofi. Han blev angrebet af Theologerne paa Grund
af sine Meninger, men blev taget i Beskyttelse af Kong
Jacob II. Efter 12 Aars Ophold i England maatte han
1688 vende tilbage til sit Fædreland i Anledning af
Stridigheder med en Svoger om Arven efter sin Moder,
der var død 1681. Det kom til en Proces, der varede
i 10 Aar, som han tabte, og som slugte næsten hele
hans Formue, og imidlertid bleve hans Bogtrykkeri og
Skrifter i London under Borgeruroligheder ødelagte
af hans Modstandere. Nedtrykt af saa megen Modgang
begav han sig 1698 til Hamborg, hvor han levede
kummerlig af Resten af sin Formue og Indtægterne af
sine Skrifter. Han døde ugift 21. Febr. 1708. — De
væsentligste af hans Skrifter ere: «Tabulæ astronomicæ
in R. Mosis Maimonidis librum de consecratione
calendarum et ratione intercalandi» (London 1683),
«Philo: sophia divina» (Hamb. 1692 og Leipz. 1712),
«Schediasma geometricum de nova infinitorum scientia»
(i «Nova septentrionis litteraria Lubecens.» 1698
Sept., Okt.), «Geologia sive philosophia de genesi
ae structura globi terrem» (Hamb. 1700), «Nova
crisis temporum», ugentligt Tidsskrift, 2 Aargange
(Hamb. 1700—1), «Schediasma de arte mnemonica»
(i «Nova litt. Germ.», Hamb. 1705), «Observatio de
conjunctione Solis et Mercurii, d. 5. Maji Ao. 1707
visa» (i «Nova litt. Germ.», Hamb. Juni 1707).

Moller, Cimbria lit. Allg. Deutsche Biogr. IV.

Aug. Svedstrup.


Clüver, Johan, 1593—1633, Theolog og Historiker,
var født 16. Febr. 1593 i Krempe (i Stormarn), hvor
Faderen var Skrædder. Efter at have tilendebragt sin
Skolegang under fattige Kaar i Krempe og i Hamborg gik
han 1610 til Universitetet i Rostock, hvor han 1613
tog Magistergraden og snart efter blev Adjunkt i det
filosofiske Fakultet. Der fra kaldtes han 1614 til
Diaconus i Meldorf. Her henledte han Opmærksomheden
paa sig baade ved en samvittighedsfuld Embedsførelse
og ved flere Skrifter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free