Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod de Former for Kirkelære og Kirkeliv, som vilde fremkomme,
naar Schleiermachers Tankevæld blev ledet hen over den
protestantiske Ager, der saa længe havde ligget brak under
Rationalismens Tørke.
Den unge lærde, der udkastede denne Plan, tænkte sig helst
en Fremtidsvirksomhed i Kirkens Tjeneste, men med et Otium,
der muliggjorde fortsatte videnskabelige Studier. I Febr. 1820
modtog han imidlertid i Rom Breve fra Hjemmet, der aabnede
andre Udsigter. Man foreslog ham at indgive Ansøgning om en
Ansættelse ved Universitetet og raadede ham tillige til at bruge
Resten af Rejsetiden til Studiet af de østerlandske Sprog, fordi
det theologiske Fakultet især trængte til Forstærkning paa det
Punkt. Forslaget faldt i god Jord, men Raadet med Hensyn til
de orientalske Studier blev ikke fulgt; for en Discipel af
Schleiermacher vilde en Premtidssyssel, der havde det gamle Testament
til Midtpunkt, ikke have synderlig Tillokkelse. C. vedblev at
gjøre Samlinger og Studier til sin Bog om Romerkirken, men efter
ogsaa at have besøgt Neapel og Omegn forlod han i Juli 1820
Rom for over Florents, Bologna og Milano at naa Italiens Nordgrænse.
Derpaa vandrede han gjennem Schweits til Stuttgart, og
der fra gik Rejsen til Vogns over Køln til Paris, hvor han traf
sammen med Repræsentanter for de udrundne Dage og for den
Tid, der var i Færd med at bryde frem, med Biskop Grégoire,
Baggesen, Malte Bruun og P. A. Heiberg, med V. Cousin og J. L.
Heiberg. Men man længtes efter ham hjemme, og allerede sidst
i Nov. 1820 maatte han forlade den franske Hovedstad. Lille
Juleaften stod han igjen i sin Faders Stue i Kjøbenhavns latinske
Kvarter, rede til at optage en akademisk Virksomhed.
3. April 1821 blev han udnævnt til Lektor i Theologi, næste
Aar til extraordinær Professor. Det var et taknemmeligt Arbejde,
der ventede den unge Theolog, som kom lige fra den Schleiermacherske
Esse, med stærke Indtryk af Fortidens og Samtidens
Kulturliv. Det Fakultet, i hvilket han blev optagen, havde kun
to arbejdsføre Medlemmer: P. E. Müller og J. Møller, og ingen
af dem kunde tilfredsstille den akademiske Ungdoms Ønsker. Med
C. holdt en ny Aand sit Indtog i det theologiske Fakultets
Høresale. Gjennem ham kom den Retning til Orde, der med den
absolute Afhængighedsfølelse som Udgangspunkt vilde tilbageerobre
det i den kirkelige Arv, som endnu formentlig havde religiøs
Betydning. Denne Retnings Vaaben var en hensynsløs Kritik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
