Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Georg, 1759-1840, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troshemmeligheder og tomme Spidsfindigheder, men prædike en sund
og fornuftig Pligtlære». Dette vil med andre Ord sige, at Læren
om Synd og Forløsning ingen Plads havde i hans Prædiken,
Christus var ham kun et Forbillede, Gud, Dyden og Udødeligheden
vare Grundvolden for hans Kristendom, og naar han strængt og
alvorlig nok lagde sine Tilhørere deres Pligter paa Sinde, var
Forudsætningen bestandig den, at naar de blot vilde, kunde de
opfylde dem. C.s Theologi var saaledes kun en snæver Grund,
naar derpaa skulde bygges et langt Livs Prædikantvirksomhed;
men det kan ikke nægtes, at inden for de Grænser, den havde
draget ham, har han ydet noget dygtigt. Der er i hans Prædikener
en Overbevisningens Varme, som maatte virke paa Tilhørerne, og
deres gode Orden og Klarhed maatte gjøre dem lette at huske.
I Maribo vilde det dog ikke lykkes ham at samle Tilhørere;
han ønskede derfor at blive forflyttet; flere Gange prædikede han
som Ansøger i Kjøbenhavn, og han udgav en lille Samling
Prædikener (1795); disse vakte Opmærksomhed og bleve af mange
beundrede; men den daværende Kancellipræsident Brandt, der var
paavirket af Herrnhuterne, var ikke C.s Retning god og vilde ikke
ansætte ham i Kjøbenhavn, hvorimod han 1796 befordrede ham til
det residerende Kapellani i Kalundborg. Men Aaret efter blev
begge Kapellanierne ved Frue Kirke i Kjøbenhavn ledige; her havde
Universitetet Kaldsret, og efter at der var holdt Prøveprædikener
af flere Ansøgere, kaldtes C. til 2. Kapellan. Ved Frue Kirke
blev C. hele sit Liv igjennem, i det han 1808 blev Enekapellan
og 1811 Sognepræst og Stiftsprovst.
Det var bevægede Tider, da C. begyndte sin Virksomhed i
Kjøbenhavn. Den faktiske, om end ikke uden Undtagelser
bestaaende, Skrivefrihed havde fremkaldt en for største Delen lidet
værdifuld Litteratur, der især havde rettet sine Angreb mod Kirken
og dens Lære; en stor Del af de dannede havde vendt sig fra
Kirken, og i det hele var Tonen stærkt bleven paavirket af de
Ideer, der udgik fra Revolutionen i Frankrig. Det samme var
Tilfældet med C.; han var Medlem af det ildesete Selskab «For
Sandhed», der blev betragtet som en Jakobinerklub, og
Marseillaisen var endnu paa hans gamle Dage hans Yndlingssang. Men
han var tillige en Mand med en stærk Loyalitetsfølelse, der især
aldrig fornægtede sig over for Frederik VI. Ved Siden heraf gik
der en Oppositionslyst, der altid førte ham mod de herskende
Retninger, og som hele hans Embedstid igjennem indviklede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
