Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Classen, Johan Frederik, 1725-92, Industridrivende, Godsejer og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kjøbe en tilgrænsende Ejendom, «Fiskerhuset forhen kaldet»;
herved grundlagdes den senere saa bekjendte Classenske Have.
Det blev imidlertid ikke Fajancefabrikken, som skulde bringe
ham frem i industriel Henseende. Hvad der væsentlig skaffede
hans Virksomhed i denne Retning et stort Sving, var, at Frederik V
i 1756 skjænkede ham i Kompagni med Kjøbmanden Etatsraad
Just Fabritius den ved Arresøens Afløb til Issefjorden liggende
saakaldte Agatmølle, som en Franskmand, de Peyrembert, forgjæves
havde søgt at gjøre til et Etablissement for Fremstilling af smeddede
Jærnkanoner. C. og Fabritius skulde her anlægge et Krudtværk,
men de anlagde tillige et Støberi for Metalkanoner, og C. tænkte
ganske sikkert paa Anlægget af et fuldstændigt Vaabenetablissement.
Stedet døbtes strax Frederiksværk. Det blev dog ved Krudtværket
og Støberiet, men for disse Virksomheder var Tiden ogsaa særlig
gunstig. Den preussiske Syvaarskrig udbrød i 1756, og den danske
Hær rustedes stærkere og stærkere, bl. a. for at kunne modstaa
et russisk Angreb, som i 1762 antog en bestemt truende Form.
I April 1762 var der 4 Krudtmøller i Gang paa Frederiksværk
med i alt 204 Stamper; der støbtes ugentlig 4 à 5 sexpundige
Metalkanoner, og Værket sysselsatte 305 Arbejdere foruden de
Hovbønder, som hørte under det. Denne stærkt forcerede Virksomhed
ophørte imidlertid, da den russiske Kejser Peter III i Juli
1762 blev afsat og myrdet.
Da Frederiksværk oprettedes, nedlagdes Raavad i Dyrehaven
som Krudtmølle ligesom Gjethuset i Kjøbenhavn som Kanonstøberi,
og C. blev i 1757 udnævnt til Generalkrigs- og Ammunitionskommissær
med Justitsraads Rang og 800 Rdl. i aarlig Gage.
Frederiksværk støttedes fra højeste Steder, og C. gjennemførte imod
Amtmandens og Rentekammerets Protest, at der blev lagt Jord og
Bønder under Værket. Ja, i 1760 udvirkede han en kgl. Resolution
om, at Amtets Betjente ikke maatte forurolige Frederiksværks
Interessenter, selv om de maatte finde, at disse over for Bønderne, ved
Anvendelsen af Skovene eller lignende gik «for vidt»; de skulde
kun gjøre Indstilling til vedkommende Kollegium og afvente dettes
Afgjørelse. I samme Aar blev C. Generalkrigskommissær med
Obersts Rang, ligesom han blev udnævnt til Deputeret i Landetatens
Generalkommissariat, det Kollegium, med hvilket han som
Leverandør til Hæren stadig afsluttede Kontrakter, og til hvilket
Forholdet ikke altid var helt venskabeligt!
Paa dette Tidspunkt ønskede C.s Kompagnon, Etatsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
