Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christoffer, Greve af Oldenborg, 1504-66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans egen Fader og Kong Magnus af Sverige. Faa det
store Danehof i Kalundborg 1360 var han tilstede, og
hans Navn forekommer tillige med Faderens i Spidsen
af det Dokument, hvorved Valdemar sluttede Forlig
med sine Undersaatter. I Krigen med Hansestæderne
1362 anførte han den danske Flaade, men i det
sejrrige Slag ved Helsingborg blev han alvorlig
saaret, muligvis af en Blidesten, i Hovedet. Han var
dog ikke haardere angrebet, end at han endnu samme
Efteraar kunde foretage et Angreb paa det svenske
Landskab Finveden, der erobredes. Men det følgende
Aar, midt under Bryllupshøjtidelighederne ved hans
Søster Margrethes og Kong Hakons Giftermaal, angrebes
han af en alvorlig Sygdom, som i Løbet af et Par Uger
lagde ham i Graven 11. Juni 1363. Han blev begravet i
Roskilde Domkirke, hvor endnu det smukke Mindesmærke,
forestillende en ung Mand i hvilende Stilling og iført
ridderlig Rustning, smykket med ædle Stene, minder om
den sidste mandlige Ætling af Svend Estridsens Kongestamme.
Reinhardt, Valdemar Atterdag.
Mollerup.
Christoffer, Greve af Oldenborg, 1504-66,
Søn af Grev Johan XIV af Oldenborg (Søn af Christian
I’s Broder Gerhard) og Anna af Anhalt, blev
som yngre Søn bestemt for den gejstlige Stand,
fik endnu som Barn et Præbende i Bremen og blev
Domherre i Køln. I Aaret 1524 blev han sendt til
Landgrev Philip af Hessens Hof. Med denne deltog
han i flere Tog og vandt Sporerne i Bondekrigen
i Slaget ved Frankenhausen 1525. Ved Landgrevens
Hof gjorde han Bekjendtskab med Reformationen
og Reformatorerne, navnlig Melanchthon. Allerede
tidlig havde han som tilkommende gejstlig faaet
en omhyggelig Opdragelse. Han beskæftigede sig
gjærne med Oldtidens Forfattere og Reformatorernes
Skrifter. Melanchthons «Loci communes» studerede
han ivrig; Homer førte han med sig paa sine Krigstog;
i det belejrede Kjøbenhavn tyede han til denne under
Ensformighedens Kjedsomhed. Men han havde ogsaa
meget verdslige Tilbøjeligheder; Kvinder og sanselige
Nydelser var han en Ven af. Krigens Æventyr elskede
han. Den humanistisk dannede Æventyrer kunde, ophedet
af Vinen, vise stor Raahed, som hans Sammenkomst paa
Koldinghus med Christian III under Grevefejden bar
Spor af. «Han har en Alcibiades-Natur i sig», ytrede
Melanchthon en Gang om ham, der i hele sit Liv nødig
lod en Lejlighed til Æventyr og Kamp gaa sig forbi.
Faderen, Grev Johan, var imidlertid død (1526). I Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
