Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christie, Vilhelm Frimann Koren, 1778-1849, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stod han her i Bevidstheden om at have sit Folk i Ryggen
og talte mandige Ord til et Folk, der nys havde været Norges
Fjender, men fra da af skulde staa ved det norskes Side som nye
Brødre; atter var der forelagt ham en stor og vanskelig Opgave,
som han imidlertid efter Samtidens enstemmige Dom løste med
samme glimrende Held som de tidligere.
Ved sin Tilbagekomst til Bergen modtog han et fornyet Bevis
paa sine Medborgeres Erkjendtlighed, i det Byens Indbyggere
stiftede et Legat, der for Eftertiden skulde bære hans Navn. Paa
Kronprinsens udtrykkelige Ønske om at se ham i et mere anseligt
Embede end det, han tidligere havde beklædt, – i Statsraadet
vilde han trods Opfordring ikke indtræde – modtog han 25. Maj
1815 Udnævnelse til Stiftamtmand i Bergens Stift og Amtmand i
Søndre Bergenhus Amt. Derhos blev han paa ny valgt til Bergens
Repræsentant ved det 1. ordentlige Storting, der traadte sammen
1. Juli 1815 og forblev samlet i mere end et Aar, en Tid, hvori
atter C. var den, som bar den største Del af Arbejdets Byrder
og med en beundringsværdig Udholdenhed ledede dette. Han
valgtes jævnlig til Stortingets Præsident, hvorhos han en Tid tillige
var Præsident i Odelstinget. Det faldt derved i hans Lod at blive
Grundlæggeren af den Forretningsorden, som siden er fulgt i den
norske Nationalforsamling, og at fastslaa Udviklingen af den
konstitutionelle Praxis i Norge. Hans anstrængende og opofrende
Virksomhed i denne Henseende lader sig ikke vurdere højt nok.
C., der kun havde haft en mere underordnet Andel i selve
Grundlovsarbejdet paa Ejdsvold, havde i 1814 ikke været nogen
særlig Beundrer af Bondestanden, som der gjordes til den egentlige
Bærer af den da grundlagte demokratiske Samfundsorden; men i
1815, da der var opstaaet en stærk Frygt for Følgerne af en
Bondevælde, var han beredt paa at tage Konsekvenserne af, hvad der
var sket. Af alle de Embedsmænd, som vare valgte ind i Stortinget,
var han den, som bedst forstod at omgaas med Bønderne,
og navnlig vandt han i Odelstinget deres Tillid, samtidig med at
han sluttede sig til den nye Styrelse og nød den største Anseelse
hos Carl Johan og Regeringen. En saa indflydelsesrig Stilling som
den, C. indtog under dette Storting, har ingen anden norsk Statsmand
haft. Men heller ikke han undgik Miskjendelse. Med den
daværende Embedsmands-Opposition, der fornemmelig beherskede
Lagtinget, havde han jævnlig Sammenstød, og han blev af denne
betragtet som en frafalden, der stod under Paavirkning af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
