Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christie, Vilhelm Frimann Koren, 1778-1849, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede sig nær til Falsen og Sverdrup som dem, der repræsenterede
Christian Frederiks Politik, med et isoleret Norge. Efter
Rigsforsamlingens Opløsning blev C. af den nyvalgte Konge sendt til
England i en Deputation sammen med Statsraad Aall og Kjøbmand
Rosenkilde som «det norske Folks befuldmægtigede hos den engelske
Regering for at overbringe Underretning om Rigsforsamlingens
Udfald, om Norges Konstitution, Kongevalget og det norske Folks
bestemte Vilje at forsvare sin Selvstændighed». Efter en længere
Venten i Christianssand kom de afsted fra Flækkerø med den
engelske Orlogsbrig «Shelldrake», der landsatte dem i Leith; ved
sin Ankomst til London bleve de imidlertid ikke modtagne af
Regeringen, men fik i Steden Befaling til at rejse til Yarmouth,
hvorfra de førtes tilbage til Flækkerø. For at aflægge Beretning
om sin uheldige Rejse begav Deputationen sig til Kongen, hvem
den traf paa Moss. Aall kom først og deltog i Underhandlingerne
med de svenske, medens C. først ankom 13. Avg. Han forefandt
Kongen dybt nedbøjet og nervøs, og de Beretninger, som denne
nu fik at høre af den hjemvendte Deputation, kunde ikke hæve
hans Stemning. Konventionen til Moss afsluttedes 14. Avg., og
den Politik, for hvilken C. havde kæmpet paa Ejdsvold, havde
dermed vist sig uholdbar; han maatte med mange andre erkjende,
at Norges Selvstændighed ogsaa lod sig opretholde under en
Forening med Sverige.
Ved Valgene til det 1. overordentlige Storting, der blev
indkaldt i Henhold til Konventionen, blev C. en af Bergens 4
Stortingsmænd, der valgtes med det imperative Mandat at stemme mod
en Forening med Sverige. For C.s Vedkommende havde dette
ingen anden Følge, end at han, da Stortinget 20. Okt. 1814 besluttede
at vedtage Princippet om Norges Forening med Sverige, var en
af de 5 Repræsentanter, der stemte imod dette, medens han for
øvrigt netop blev den, som ledede de derom førte Forhandlinger.
Fra 11. Okt. var C. Stortingets og tillige Odelstingets faste
Præsident, i det han fra denne Dag gjenvalgtes ved hvert af de
ugentlige Valg. Paa en glimrende Maade fyldte han her sin
Plads, og han staar efter denne Tid som en af sit Lands mest
udmærkede og mest fortjente Mænd. Indad ledede han Stortingets
Forhandlinger med en Fasthed og Sikkerhed, der ikke et Øjeblik
tillod Forsamlingen at fjærne sig fra den Vej, der af Omstændighederne
naturlig var den opstukken. Uden anden forudgaaende
Øvelse, end hvad han havde kunnet erhverve sig paa Ejdsvold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
