- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
563

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiansen, Asmus Edvard, 1831-84, Søofficer - Christiansen, Christian, f. 1843, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Edv. Julius H. (f. 1806 d. 1882) og Elise Johanne Charlotte f. Schiffert
(f. 1812 d. 1880).

C. With.


Christiansen, Christian, f. 1843, Fysiker.
Han blev født i Lønborg i Vestjylland 9. Okt. 1843. Han er Søn af Gaardejer,
Folketingsmand M. P. C. og Hustru, Ane Marie Mortensdatter,
opdroges paa Holmsland, hvorfra hans Forældre stammede, og
hvortil de senere flyttede tilbage, gik i Almueskolen til sit 13. Aar
og kom derpaa i et Aar i Skole i Ringkjøbing. Efter et kort
Ophold paa Højskolen i Staby kom han til Kjøbenhavn i den
Hensigt at blive Polytekniker og tog Præliminærexamen, men
besluttede sig efter Docent Fjords Raad til at studere, dimitteredes
1861 til Universitetet fra et privat Kursus, tog 1866 Magisterkonferens
i Fysik og ansattes strax efter som Professor Holtens Assistent ved
den fysiske Samling paa Polyteknisk Læreanstalt. C. var 1873-82
Lærer i Physik ved Søofficersskolen, 1876-86 Docent i Fysik ved
Polyteknisk Læreanstalt og 1882-86 tillige ved Landbohøjskolen.
Fra 1869 har han end videre meddelt Undervisning i Fysik ved de
Sommerkursus, som holdes for Lærere. I 1886 blev han
Professor i Fysik ved Universitetet. Han har gjort 5 kortere
Udenlandsrejser til Tyskland og Frankrig. C. modtog 1872
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille («Krystallografisk-optiske
Undersøgelser», s. ndfr.), blev 1875 Medlem af Videnskabernes Selskab,
1887 Formand i Bestyrelsen for Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
I 1869 ægtede han Anna Elmi Marie Skovgaard (Datter
af Proprietær J. M. S.), d. 1871, og derefter 1879 Hansine Magdalene
Ostenfeldt (Datter af Proprietær J. C. O.).

C.s videnskabelige Arbejder ere fortrinsvis gaaede i experimental
Retning. Særlig har han undersøgt Lysets Gjennemgang
gjennem Legemerne, og disse Arbejder have ført til betydningsfulde
Resultater; saaledes opdagede han 1871 den anomale Farvespredning
i farvede Vædsker («Vidensk. Selsk. Overs.») og 1884 Lysets Forhold
i Vædsker, der indeholde opslemmede Pulvere. Af andre Arbejder
skal fremhæves: «Krystallografisk-optiske Undersøgelser» («Vidensk.
Selskabs Skr.» 1873), et meget omfattende systematisk experimentalt
Arbejde, udført med stor Omhu i Forening med Kemikeren H.
Topsøe, «Magnetiske Undersøgelser» (1876), «Forsøg over
Varmeledningsevnen» («Vidensk. Selsk. Overs.» 1881), «Absolut Maaling
af Udstraalings- og Indsugningsevne for Varme» (1883), «Methoder
til at maale Brydningsforholdet for farvede Vædsker» (1883). Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free