- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
551

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som denne sat sig ud over saa vel retlige som nationale Betænkeligheder.
Han havde ved dette Skridt vist, at han var i Besiddelse
ikke blot af den Karakter og de Evner, som ere nødvendige for
en praktisk Politiker, men ogsaa af den Hensynsløshed, der i det
politiske Liv, i alle Tilfælde for en Tid, giver det største Udbytte.
Naar man senere har været tilbøjelig til at antage, at han blev
drevet frem og misbrugt af sit Parti, er det vistnok kun meget
delvis sandt; netop han havde fremfor de fleste en sjælden
partistiftende Evne, og man kan snarere sige, at han er den første
praktiske Politiker i stor Stil her i Landet i den nyere Tid.

Skriftet om Arvefølgen udtømte dog ingenlunde Hertugens
politiske Program. Naar det maa være paafaldende for den, som
kjender hans Faders Paastande 1813, at Arvefølgen i Kongeriget
ikke omtales med et Ord, saa viser dette kun hans praktiske Sans
for det begrænsede, ikke, at han havde opgivet Tanken herom.
Det kom tvært imod senere stærkt frem, at han i den Henseende
gjorde Regning paa Tingenes egen naturlige Udvikling. Ligesom
man fra dansk Side den Gang og senere brugte Udsigten til, at
Holsten atter vilde blive delt mellem forskjellige Linjer, som en
Slags Trusel over for Modstanden mod den hessiske Arvefølge,
saaledes gik Hertugen af Augustenborg ud fra, at alle Parters
Interesse for Monarkiets Integritet vilde føre til, at man i Danmark
forandrede Kongelovens Arvefølge, naar det kunde forudses, at
der ellers vilde indtræde en Adskillelse. Ligesom han derfor
officielt og formelt holdt paa Kongeloven som det retlige Grundlag
for Arvefølgen i Kongeriget, lod han stadig skinne igjennem, at
man her selv maatte tage Initiativet til en Forandring i dette
Forhold. At ogsaa denne Tankegang og dette Standpunkt var
politisk klogt og vel beregnet og ingenlunde saa fantastisk, som
man har villet fremstille det, ligger jo aabent for Dagen i, hvad
der senere er sket: Interessen for Monarkiets Integritet fremkaldte
jo i Virkeligheden fra dansk Side en fuldstændig Opgivelse af
Kongelovens Arvefølge.

Men samtidig eller strax efter begik han en stor og uoprettelig
Fejl, hvis Virkninger tilintetgjorde, og efter Forholdenes Natur
maatte tilintetgjøre, alle hans Planer og Beregninger: han
undervurderede eller miskjendte snarere aldeles den danske Nationalitets
Betydning og Styrke. Og dette gjorde han, ikke fordi han for sit
eget Vedkommende ringeagtede det danske Sprog; han talte det
tvært imod daglig i sin Familie, og det sønderjyske Folkesprog var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free