Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
se denne stolte Mand, en Konges Søstersøn og en Konges Svoger,
synke ned til at bruge de laveste Midler i den politiske Agitation,
indtil han fremkaldte Begivenheder, hvis Ledelse langt oversteg
hans Kræfter, og som droge ham i Fordærvelse.
Strax i sine første Aar kom Hertugen paa Grund af sin særlige
Stilling og sine Meninger om dens Krav i mange Haande Konflikter.
Regeringskollegierne i Kjøbenhavn behandlede ham som slet og
ret Godsejer, medens han ikke blot vedligeholdt tidligere Tiders
«hochfürstliche» Vaner, f. Ex. med Tildelelse af Bestallinger og
Rang, men endog i den Retning søgte at gaa videre end sine
nærmeste Forfædre. Saaledes tiltog han sig et særligt Forhold til
sine Kirker og Skoler, han fastholdt Fordringen om Toldfrihed for
sin «Hofholdning» osv. Kollegierne derimod arbejdede hen imod
Afskaffelsen af al Ulighed i slige Forhold. Saadanne Rivninger
vedvarede i alle de følgende Aar, efter Tronskiftet forøgede ved
brændende Etikettespørgsmaal over for Christian VIII’s nærmeste
Slægt. Hertugen led mangt et Nederlag; men han førte dog ogsaa
af og til sin Sag sejrrig igjennem, og man maatte i ham
anerkjende en baade intelligent og ihærdig Modstander. Men den
Grundstemning, som herved fremkaldtes, var ingenlunde heldig for
Løsningen af de større Spørgsmaal, som senere kom paa Dagsordenen.
Det var i adskillige Aar Hertugens Haab, at han skulde blive
den gamle Landgrev Carl af Hessens Efterfølger som Statholder
i Hertugdømmerne; han vilde derved komme i et lignende Forhold
som Svogeren Prins Christian i Fyn, og hans fyrstelige Byrd vilde
i denne Stilling komme i den bedste Belysning. Alt 1821 tales
der om det; Landgreven var den Gang 77 Aar gammel, Hertugen
23. Stærkere kom det frem i Efteraaret 1830, da den politiske
Gjæring begyndte at vise sig i Kiel og syntes at brede sig i
videre Kredse. Han skrev udførlig til Kongen om Situationen,
udviklede sine royalistiske og konservative Anskuelser og tilbød sin
Tjeneste; han tog endog til Kjøbenhavn for at stille sig til
Disposition og forhandlede med Kancellipræsident Stemann.
Landgreven var den Gang 86 Aar og aldeles affældig; hans høje Embede
havde tabt al Betydning. Men Frederik VI modtog ikke hans
Tilbud; han fik til Vederlag en arvelig Plads i den slesvigske
Stænderforsamling.
Allerede i den første Samling (1836) viste Hertugen, at han
var en udpræget Politiker; han optraadte som Højtorry, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
