Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian August, Prins af Gottorp, 1673-1726, Biskop af Lybek og Administrator af de gottorpske Lande - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erstatning for lidte Tab og, da de ikke kunde betales, Pant i Amterne
Oldenburg og Cismar.
C. A. havde 2. Sept. 1704 ægtet Albertine Frederikke, Datter
af Markgrev Frederik Magnus af Baden-Durlach (f. 3. Juli 1682),
og havde med hende 4 Sønner og lige saa mange Døtre. De
3 af Sønnerne og den fjerdes Søn bleve efter hinanden Biskopper
af Lybek, Adolf Frederik senere Konge i Sverige (I, 113), Frederik
August Hertug af Oldenborg. C. A. døde i Hamborg 25. April
1726 af en Polyp paa Hjærtet. Hans Enke døde sammesteds 22. Dec. 1755.
Neue Provinzialberichte 1833, S. 515.
Staatsbürg. Mag. X, 710.
Jahrbb. f. d. Landeskunde Schlesw., Holst. u. Lauenb. VII, 313.
A. D. Jørgensen.
Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869.
Hertug Chr. August var født i Kjøbenhavn 19. Juli 1798 og Søn
af Hertug Frederik Christian og den danske Kongedatter
Louise Augusta. Han tilbragte sine første Aar skiftevis i
Hovedstaden og paa Slottene Augustenborg og Graasten; hans
Faders Stilling som Kongens Svigersøn og Kronprinsens Svoger,
Medlem af Statsraadet og Chef for det højere Undervisningsvæsen
saa vel som hans Dannelse og hans Hustrus Livlighed og Ynde
gjorde deres Hjem til et af de mest søgte Midtpunkter for det
højere Selskabsliv og Omgangen med Landets bedste Mænd.
Ulykkeligvis formørkedes dette dog alt i Prinsens tidlige Barndom
ved de Rivninger, som fra 1806 gjorde Forholdet mellem hans
Fader og Kronprinsen mere og mere spændt, indtil han 1810 trak
sig helt tilbage fra Statstjenesten. I disse Aar blev Spiren lagt til
Sønnernes senere Virksomhed og Skæbne. Som nærbeslægtede
med Kongehuset havde de rig Anledning til at tænke over
Arvefølgen, og Faderen, som med sin halve Lærdom havde fordybet
sig i Hertugdømmernes Historie og var kommen til det Resultat,
at hans Slægt ikke blot havde en eventuel Arveret til Holsten,
men at ogsaa Sønderjylland maatte følge den samme Arvegang,
indprentede ved enhver Lejlighed sine Sønner denne Lære som
en uomtvistelig Sandhed. I sine sidste Aar affattede Hertugen
endog en Afhandling om sine formentlige Arvefordringer, i hvilken
han gik saa vidt at paastaa, at Kongeloven i Grunden stred mod
ældre Aftaler mellem Kongerne af det oldenborgske Hus og det
danske Rigsraad, i Henhold til hvilke Sønderborgerne vilde have
været de nærmeste til Tronen efter den kongelige Mandsstamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
