- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
531

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian, Hertug af Sønderborg-Ærø, 1570-1633 - Christian, -1313, Biskop i Ribe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5000 Rdl. til Opførelsen af et saadant. Han nøjedes dog med
den beskedne Bolig paa Graasten og et Hus i Ærøskjøbing. Hertug
C. forblev ugift, men synes at have levet ret selskabelig med
sine Naboer baade paa Fyn og i Hertugdømmet. Han døde 14.
Juni 1633 og blev af Broderen Hertug Frederik paa Nørborg
overført til dennes Hertugsæde og her fra bisat i Egen Kirkes
Gravkapel, som Frederik faa Aar tilforn havde bygget for sin første
Hustru og deres spæde Børn. Her fra flyttedes han 1813 til Nørborg
Kirkes Kapel. Hans efterladte Arv deltes mellem Brødrene
ved Forliget i Ekernførde (6. Febr. 1634).

A. D. Jørgensen.


Christian, –1313, Biskop i Ribe.
Denne Mand var en af Ribes mærkeligste Biskopper under Katholicismen.
Han maa have været af en anset og fornem Familie, var en Søstersøn af
sin Formand paa Bispestolen, Biskop Tyge, og havde været Ærkedegn,
førend han blev udvalgt til Biskop. I denne Egenskab
forekommer han første Gang i Sept. 1288, efter at hans
Forgænger var død i Marts. Det var 2 Aar efter Erik Glippings Drab, altsaa
en meget urolig Tid, i hvilken han tiltraadte. Lige fra
Begyndelsen af optræder han ganske bestemt paa Kongens Side. Denne
gav ham derfor strax et Beskyttelsesbrev og et Løfte om at erstatte
ham al den Skade og Udgift, som han for Kongens Skyld maatte
komme i. 1292 stiftede Biskoppen et rigt begavet Kapel i
Domkirken til Ære for St. Laurentius. En stor Del af Godset
overførte han dog senere til en anden, mere bekjendt Stiftelse, som
skyldes ham og fortrinsvis har bevaret hans Minde, nemlig den
saakaldte «Puggaard» i Ribe, i hvilken 20 fattige, men til
Studeringerne skikkede Disciple skulde have fri Bolig og Føde under
Domkapitlets Overbestyrelse. Godset var saa betydeligt, at
Indtægterne paa Reformationens Tid skulle have udgjort 24 Læster
foruden de til Godsets Størrelse svarende Indtægter i Smør,
Svin og Penge. – Biskop C. var i sin Levetid en meget anset
Mand, der i saare vigtige politiske Forhold optraadte som en af
Kongens paalideligste og dygtigste Raadgivere og tillige som Mægler
og Voldgiftsmand, til hvem man fra begge Sider havde Tillid.
1297 udvirkede han et strængt Forbud af Kongen imod, at nogen
af dennes Embedsmænd eller nogen anden Lægmand i Ribe Stift
maatte fængsle en gejstlig eller drage ham for nogen verdslig
Domstol. 1304 var han en af de Jyder, hvem det overdroges at
gjøre et Uddrag af Thords Artikler som Tillæg til Jyske Lov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free