Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvefølgen i det danske Monarki. Det liberale Parti
saa med store konstitutionelle Forventninger hen til
Prinsen, hvem det opfattede i Belysning af Minderne
fra Norge uden at tage Hensyn til den Forandring,
der i den lange Mellemtid var foregaaet med hans
politiske Tænkemaade.
3. Dec. 1839 besteg Prins C. F. Tronen som Kong
Christian VIII. Han erklærede i et aabent Brev,
at han vilde indføre Forbedringer i Forvaltningen,
men han bebudede ingen Forfatningsforandring og
beholdt sin Forgængers Ministerium. Fremskridtspartiet
satte nu en Adressebevægelse til Fordel for en saadan
Forandring i Gang, og i Adresser, der strømmede ind
fra Kjøbstæder og Foreninger, henvistes til den
norske Forfatning. Kongen svarede Deputationerne
med stor oratorisk Begavelse, men Grundtanken i
hans forskjellige, formfuldendte Svar var den,
at Norges Forfatning var bleven til under ganske
særegne Omstændigheder, og at man maatte blive
staaende ved de raadgivende Stænder. Forgjæves søgte
Kongen ved Kjøbenhavns nye Kommunalforfatning af
1. Jan. 1840, sin «Nytaarsgave» til Hovedstaden,
at mildne det liberale Partis Misfornøjelse; den
viste sig alligevel paa en demonstrativ Maade ved
Kongeparrets Sølvbryllup 22. Maj og ved dets Kroning
i Frederiksborg Slotskirke 28. Juni 1840. Under en
Rundrejse i Riget fra Juli til Okt. 1840 modtoges
Kongeparret overalt med Begejstring og mærkede intet
til den liberale Opposition. Da Kongen vendte tilbage
til Kjøbenhavn, spændte Befolkningen Hestene fra hans
Vogn og trak ham i Triumftog til Amalienborg. Han
betragtede nu de konstitutionelle Forlangender som
Udtryk for et lille Mindretals Ønsker og forbød ved
Reskript af 31. Okt. 1840 Lensbesiddere og Embedsmænd
at deltage i Forfatningsbevægelsen.
Under C. VIII traadte den nationale Modsætning mellem
Monarkiets danske og tyske Befolkning frem i hele
sin Skarphed, i det Slesvigs statsretlige Stilling
var Tvistepunktet mellem dem. Det national-liberale
Parti i Kongeriget saa under Striden hen til Norge
og Sverige som de naturlige Forbundsfæller, medens
det tyske Parti i Hertugdømmerne søgte sin Støtte
hos Tyskland. C. VIII, der vilde mægle mellem de
to Nationaliteter, stillede sig fjendtlig over
for «Skandinavismen», for saa vidt denne havde en
politisk, an ti tysk Karakter. Han var med Uvilje
Vidne til de politiske Demonstrationer under de
nordiske Studentertog og forbød «det skandinaviske
Samfund», da han mistænkte dette for politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
