Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhandlingerne tog C. F. Ophold paa Ejdsvold og fulgte
Konstitutionskomiteens Arbejde nøje, i det han stod i konfidentiel
Forbindelse med dennes Medlemmer M. Falsen, G. Sverdrup og
D. Hegermann. Medens han ikke med Eftertryk holdt paa Adelens
fortsatte Bestaaen, krævede han frie Hænder for Kongen med
Hensyn til Statsraadets Indretning, hvad Falsen fik sat igjennem i
Rigsforsamlingen. Denne valgte 17. Maj, efter at Forfatningen var
vedtagen, Regenten til Norges Konge under en frugtesløs
Indsigelse fra det svenske Partis Side. Han modtog Valget, aflagde
i Forening med Forsamlingen Ed paa Grundloven, og Norge havde
saaledes under hans Ledelse konstitueret sig som selvstændigt Kongerige.
Kong C. F., der beholdt det tidligere Statsraad, modtoges
med Jubel ved sit Indtog i Christiania, men det gjorde et Skaar i
Feststemningen, at han strax udnævnte 18 Kammerherrer og 12
Kammerjunkere.
Koalitionskrigen mod Napoleon, hans Detronisation,
Bourbonnernes Gjenindsættelse og Fredslutningen havde saaledes
beslaglagt Stormagternes og Sveriges Kræfter, at C. F. faktisk havde
haft frie Hænder til at handle, som han havde gjort. Carl Johan
mindede Stormagterne om, at Carl XIII i sin Proklamation til
Nordmændene havde givet disse Løfte om Indførelse af en
konstitutionel Forfatning, og opfordrede dem til at øve Tryk paa
Danmark og C. F. for at faa Kieler-Traktaten gjennemført. Han
begav sig derefter til Sverige, hvor han organiserede en Angrebshær
mod Norge. C. F. havde gjennem overordentlige Afsendinger
søgt at interessere Stormagterne for sin Sag, og han var bleven
særlig skuffet ved, at England havde svaret afvisende og til Fordel
for den svenske Konge. Kommissærer fra Rusland, Preussen,
Østerrig og England fordrede i Kjøbenhavn, at Frederik VI skulde
fratage C. F. Arveretten, hvis denne vægrede sig ved at adlyde
en kgl. Befaling om at forlade Norge; men Kongen indskrænkede
sig til en Befaling om, at C. F. skulde iværksætte Foreningen med
Sverige og vende tilbage til Danmark tillige med de danskfødte
Embedsmænd. Kommissærerne kom i øvrigt til Erkjendelse af, at
Prinsen ikke handlede efter hemmelige Instruktioner fra Kongen.
C. F., hvis Illusioner begyndte at briste, svarede de 4 Stormagts-Kommissærer
med diplomatisk Forekommenhed, at han som
konstitutionel Konge intet kunde foretage uden Stortinget, til hvis
Sammenkaldelse en Vaabenstilstand var ønskelig. Da nu alle
Kommissærerne følte sig sympathetisk tiltalte af C. F., og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
