Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian III, 1503-59, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Søn allerede erkjendt for hans Efterfølger. Men endnu paa
denne Tid tilbød Kongen at trække sig tilbage for Broderen Hans,
hvilket der selvfølgelig nu ikke længere kunde være Tale om. 12.
Avg. 1537 blev han paa sin 35. Fødselsdag kronet i Frue Kirke
af Bugenhagen.
Den Maade, hvorpaa Kong C. havde behandlet Biskopperne,
fandt stor Misbilligelse, selv hos Luther. Der er i denne Handling
ligesom et Træk tilbage af hans Ungdoms utaalmodige Higen efter
at gjennemføre Reformationen. Men han var nu modnet til en
selvstændig Mand, der med stor Ro og Besindighed grundlagde
den nye Ordning. Med Maadehold brugte han den større Magt,
der var lagt i hans Haand, og lidt efter lidt lykkedes det ham at
frigjøre sig for de Baand, hans holstenske Raader lagde paa ham,
og atter at udsone sig med de danske Stormænd, han havde
behandlet haardt. Naar Danmark efter Reformationen ikke blev helt
styret i holstensk Aand og af Holstenere, kan man takke Kong
C.s rolige, hæderlige, besindige og ridderlige Karakter herfor. At
følge hans store og betydningsfulde Kongegjerning i de 23 Aar,
han endnu sad paa Tronen, hører ikke herhen. Den sikrer ham
Mindet som en af de betydeligste Konger i den oldenborgske
Stamme, et smukt Exempel paa en rolig og sindig Reformlyst,
der aldrig taber Maalet af Sigte og netop ved sin Sindighed
udretter saa meget i mange forskjellige Retninger. Religionssagens
Ordning var dog hans Hovedmaal, og han opgav den aldrig.
Endnu paa Dødslejet udstedte han Forordninger om Kirken og
Gejstligheden. Selv i Besiddelse af kirkelig og videnskabelig Sans
understøttede han enhver Stræben i denne Retning, ligesom han stadig
stod i Forbindelse med Luther og Melanchthon; Luther nød Understøttelse
af ham og efter Luthers Død hans efterladte. Selv var
Kongen i hele sit Liv et Mønster paa Gudsfrygt og Fromhed.
Gudelig og anden Læsning beskæftigede han sig med, naar hans
Kongegjerning levnede ham Tid. Drik og al Slags Umaadelighed
hadede han; intet saadant fandt Sted ved hans Hof, og gjennem
de unge Adelsmænd, der opdroges ved Hove, udgik en religiøs,
maadeholdende, alvorlig Tone, der spores hos de bedre af dem i
den følgende Tid.
Han døde paa Koldinghus efter flere Aars Svagelighed 1. Jan.
1559 i sit 56. Aar og blev 3. Febr. bisat i St. Knuds Kirke i
Odense. 1579 flyttede Frederik II Liget til Hellig tre Kongers
Kapel i Roskilde Domkirke og lod af nederlandske Kunstnere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
