Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian III, 1503-59, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundne Lande atter adskilte efter Kongens Død. Selv
efter at Hertug C. i Aaret 1525 var bleven gift med
den 15aarige Dorothea, Datter af Hertug Magnus af
Sachsen-Lauenborg, blev han kun knapt underholdt af
sin sparsommelige Fader. Han aflagdes med Tørning
og Haderslev Len og begyndte strax her at indføre
Reformationen, selv i de Distrikter af Nordslesvig,
der hørte under Ribe Bispestol, uden at bryde sig om
Biskop Iver Munks Indsigelser. I Aaret 1526 blev han
af Faderen indsat til Statholder i Hertugdømmerne
under dennes Fraværelse i Danmark og varetog dette
Hverv med Iver og Dygtighed.
Han var nu en ung, smuk Mand, der ved sin Vennesælhed
forstod at vinde sig mange Venner. Men han beskyldes
for paa denne Tid at have ført et lidt lystigt
Liv. Hans ungdommelige Begejstring, der endnu kunde
forlede ham til uoverlagte Skridt, var ikke vel
set hos Faderen. Han søgte da Trøst hos sin Søster
Dorothea, der 1525 var bleven gift med Hertug Albrecht
af Preussen. Disse foresloge Faderen at gjøre ham
til Statholder i Norge for at skaffe ham en større
Virkekreds. Kongen sendte ham dog kun der op i Aaret
1529 i et kortere Ophold med paalidelige Raadgivere
ved Siden. Han viste sig ogsaa her meget virkelysten,
men holdtes stadig tilbage fra kraftigere Indgriben
i de vanskelige Forhold af sin forsigtige Fader. Sin
hensynsløse lutherske Iver viste han ogsaa her ved,
uden Hensyn til sine danske Raadgivere, at berøve
Mariekirken i Oslo dens Klenodier.
Under disse Forhold var allerede 1529 hans unge
Halvbroder Hertug Hans efter Rigsraadets Ønske
hentet til Danmark for at opdrages her. At det
katholsksindede Flertal i Rigsraadet vilde have
denne til Konge, var en offentlig Hemmelighed. Da
Frederik I døde (10. April 1533), overtog Hertug
C., tilskyndet af sine kraftige holstenske Raader,
strax Regeringen i Hertugdømmerne i sit eget og
sine umyndige Halvbrødres Navn og modtog paa sine og
deres Vegne Arvehylding i Kiel 8. Juni. Først havde
han dog sørget for, at den nye Læres Udbredelse i
Hertugdømmerne sikredes. «Hellere vil jeg gaa til
Fods her fra og lade alt blive liggende end finde
mig i deres ukristelige Levned», havde han kort efter
Faderens Død skrevet til Landgrev Philip af Hessen;
men da denne tilraadede ham at imponere Landdagen i
Kiel ved sammenkaldt Militær, afslog han dette.
Hertug C. havde saaledes tidlig taget et fast
Stade. Tronerne stode for ham kun i anden Række. Sit
Maal tabte han aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
