Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt Sted, er usikkert. 1540 bød Christian III, at Kongen om
Dagen maatte komme uden for Taarnet til andre og bedre Værelser
paa Slottet, og at han stadig skulde have nogle Adelsmænd om
sig; men om Natten skulde han atter ind i Taarnet. Dette har
vistnok været Tilfældet i den følgende Tid. I Freden i Speier 1544
fandtes en Artikel om større Frihed for Fangen; navnlig skulde
han have Lov til at jage og fiske. Da hans Svigersønner (især
Pfalzgrev Frederik) imidlertid ikke vilde opgive Døtrenes formentlige
«Arvefordringer» og forlangte Fangens fuldstændige Frigivelse,
hindredes dette Løftes Opfyldelse. I Aaret 1546 blev da ved en Sammenkomst
i Sønderborg mellem de to Konger indgaaet en Kontrakt,
i Følge hvilken Kong C. skulde have Indtægterne af Kalundborg
og Samsø og frit opholde sig her, men dog ikke forlade Lenet og
ikke tale med fremmede uden i Lensmandens Nærværelse, samt
have Ret til at jage; til Gjengjæld afstod han sin Titel og alle
sine Fordringer for sig og sine Arvinger; men en Betingelse for
Kontraktens Iværksættelse var Kejserens og Døtrenes Ratifikation.
Denne kom imidlerlid aldrig; dog nød Fangen nu atter større
Friheder, men misbrugte dem til at holde Gilder i Sønderborg.
Pirrelig var han og vilde om Natten ikke igjen i Taarnet. Sine
Sorger slukkede han ofte i Vinen; han beklager i sine Breve til
Christian III «sin Skrøbelighed i Hovedet» og sin derved
fremkaldte Heftighed under Forhandlingerne. Til andre Tider hensank
han i Melankoli ved Tanken om sin Skæbne og sine Børns Mangel
paa Hensyn. Hans tidligere stærke Helbred var ogsaa nu nedbrudt.
Efter mange Underhandlinger besluttede Christian III, der altid
gjærne havde villet formilde Fangens Tilstand, uden Hensyn til
Børnene at give ham større Frihed. Han overførtes da paa
standsmæssig Maade i Begyndelsen af 1549 til Kalundborg; paa
Hagenskov Slot havde han (17. Febr.) en Sammenkomst med Christian III,
hvor de sidste Enkeltheder aftaltes. Dog var det næppe
Sønderborg-Kontrakten af 1546, der herved lagdes til Grund. Kong C. vedblev
at være Fange. Han havde flere Adelsmænd til «at varte paa
sig» og større Tjenerskab end tidligere, ogsaa en «Prædikanter»,
men først 1550 faar Lensmanden Tilladelse til undertiden at lade
ham ride, spasere og komme i Kirke (formodentlig i Byen), og først
1554 faar han Tilladelse til undertiden at drage paa Jagt, dog
under nøje Tilsyn. En Sum stilledes efter hans Ønske til Disposition
til Almisser. Religiøs Læsning, Kjærlighedsgjerninger,
Smaaudflugter og Jagt synes at have adspredt hans sidste Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
