Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kunde true dem fra den unge Konge. Vistnok under Følelsen
heraf havde Kong Hans gjentagne Gange ladet Rigsraadet forny
sit Valgbrev, sidste Gang i Juli 1512. Paa Kongens sidste Rejse
i Jylland ledsagedes han af sin Søn, der var tilstede ved hans
Død i Aalborg 20. Febr. 1513. Næppe havde Kongen lukket sine
Øjne, før Misstemningen viste sig. En Del tilstedeværende jyske
Biskopper og Rigsraader gave den unge Konge et undvigende
Svar paa hans Opfordring til dem om at tilsige ham Huldskab.
Allerede denne Gang skulle disse Herrer have henvendt sig til
Kong Hans’ Broder, Hertug Frederik af Gottorp, om at overtage
Kronen. Disse Vanskeligheder bleve dog overvundne; 22. Juli 1513
blev den strænge Haandfæstning vedtaget paa et fælles dansk-norsk
Herremøde; i Okt. s. A. blev Kongen hyldet i Hertugdømmerne;
11. Juni 1514 blev han kronet i Kjøbenhavn og s. A. i Oslo;
12. Avg. 1515 holdt han derpaa sit Bryllup i Kjøbenhavn med den
13aarige Elisabeth, Søster til den senere saa mægtige Carl V, og
alt syntes en Tid lang at skulle gaa godt.
Da forandredes alt ved Dyvekes pludselige Død i Sommeren
1517. Med denne Kvinde, Datter af Hollænderinden Sigbrit, havde
Kongen allerede gjort Bekjendtskab under et af sine Ophold i
Bergen (1507 eller 1509). Hun tillige med Moderen var fulgt med
ham til Oslo, senere til Kjøbenhavn. Forholdet var fortsat efter
Brylluppet med Barnedronningen (hvis ældste Barn ogsaa først
fødtes 21. Febr. 1518). I Dyvekes Død saa Sigbrit og Kongen
Følgerne af en aftalt Plan. Hans Lidenskab og Had til de højere
Stænder bleve nu for Alvor vakte. Torben Oxe fik, med eller uden
Grund, Skyld for Giftmordet, og hans Hoved faldt til Trods for
Rigsraadets Frikjendelse. Fra nu af var Kongen i Strid med
Aristokratiet. Sigbrits Indflydelse blev overvældende; Rigsraadsmøder
holdtes saa godt som ikke. Om Sigbrit samlede sig en
Række inden- og udenlandske Redskaber, ofte af tvivlsom Beskaffenhed,
der endnu mere æggede Kongens Lidenskabelighed. Fra nu
af træde hans Planer, at gjøre sig uafhængig af de højere Stænder
og til sidst naa en enevældig Styrelse, stedse tydeligere frem.
Endnu holdtes Fjendskabet med de højere Stænder dog nogenlunde
nede ved Forholdet til Sverige. Men netop her traadte
Kongens baade gode og slette Egenskaber frem i hele deres Styrke.
Personlig viste han i disse Aar hele sin Energis Kraft; vel var
han uheldig paa Krigstoget 1518 og blev slaaet ved Brännkyrka;
men da han ved store Anstrængelser i Aaret 1520 havde samlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
