- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
473

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Mads, 1805-64, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Kandidatstillingen og blev Distriktslæge i Kjøbenhavn, men
allerede 1834 vendte han tilbage til Hospitalet og til sin Velynder
der som dennes Reservemedikus. Efter Wendts Død 1838 overtog
han selv Overlægestillingen og vedblev at fungere heri i 25 Aar,
lige til Hospitalets Omorganisation i 1863. 1836 havde han taget
først Licentiat- og derpaa Doktorgraden ved en Afhandling om
Arsenikforgiftning. 1847 fik han Titel af Professor, 1862 af Etatsraad.
Efter længere Tids Liden af en organisk Hjærtesygdom
døde han 27. April 1864. Hans Hustru var Anna Lovisa Joachima
f. Juul, Datter af Koffardikapitajn F. V. J.

C. hørte til dem, der udvikle sig langsomt, men til
Gjengjæld ogsaa sikkert, grundig og selvstændig. Ved sin tidlige
Udnævnelse til Hospitalsoverlæge var han kun mangelfuldt uddannet
og betragtedes almindelig som lidet kvalificeret, navnlig i Forhold
til flere Medbejlere, mellem hvilke var den allerede da højt ansete
S. M. Trier. Men han vandt bestandig mere Terræn og Avtoritet
i sin Stilling, først og fremmest ved sin overordentlig pligtopfyldende
Fordybelse i Hospitalsvirksomheden, der for ham gik fremfor alt
andet, og som han viede den allerstørste Del af sine Kræfter og
sin Tid. Han var altid paa Pletten, tog aldrig Ferie, og kun
Sygdom har i hele hans lange Funktionstid holdt ham borte fra
Stuegangen. Han arbejdede med den yderste Omhu og Samvittighedsfuldhed
i Sygeundersøgelsen og Journalføringen og lærte sine
Assistenter og Disciple det samme. Herved og ved sit skarpe
Blik og sin selvstændige Iagttagelsesevne blev han efterhaanden
en meget anset klinisk Lærer, ligesom han ogsaa efter Fengers
Bortgang fra Universitetet 1860-62 var konstitueret som Professor
i medicinsk Klinik. Ogsaa som lægevidenskabelig Forfatter
erhvervede han sig lidt efter lidt et anset Navn, i Særdeleshed ved
talrige større Afhandlinger, han som Medudgiver af
«Hospitalsmeddelelser» 1848-53 publicerede i dette for sin Tid meget
betydningsfulde og anselige Tidsskrift. Han pranger ikke med Lærdom,
men giver Frugterne af sine egne selverhvervede og skarpsindig
vurderede Erfaringer. Ved sin noble, milde og ejendommelig
udprægede Personlighed, der gav et helstøbt Udtryk for den ægte
humane og paalidelige Læge, vandt han ligeledes i privat Praktik
hos Publikum en velfortjent Tillid.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Bibl. f. Læger 5. R. VIII, 471 ff.
Erslew, Forf. Lex.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free