Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Anthonie Eleonore (kaldet Anthonore), f. 1849, Blomstermalerinde - Christensen, Balthasar Matthias, 1802-82, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Stræben efter Formsikkerhed, som Blomstermaleriet vanskelig
kan undvære. Ved Konkursen for den Neuhausenske Præmie i
1887 tilkjendtes denne hende for «Et Kurvelaag med afskaarne Roser».
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Christensen, Balthasar Matthias, 1802-82, Politiker,
blev født i Randers 25. Okt. 1802, Søn af Ritmester, senere Generalmajor,
Christian Peter C. (f. 1765 d. 1836) og Kirstine f. Bang (f. 1772
d. 1855). Han blev Student 1819, tog juridisk Examen 1825 og
paa ny 1829 efter i 4 Aar at have været Herredsfuldmægtig
i Viborg. 1829 blev C. Assistent ved Kolonialbestyrelsen paa
Guineakysten, men kom i Strid med Gouvernøren og blev hjemsendt
1831 som et uroligt Hoved. I Nov. 1832 tog C. Afsked fra
Statstjenesten og blev Fuldmægtig hos Kammeradvokat Schack,
1837 Prøveprokurator og 1839 virkelig Overretsprokurator i
Kjøbenhavn. Ved Siden heraf tog C., som alt i sine Studenteraar havde
ønsket at nærme Studenterforeningens Liv til de tyske Burschenschaftens,
og som var stærkt greben af det vaagnende Frihedsliv i
Evropa, livlig Del i vore egne Frihedsbestræbelser. 1834 udgav
han et dygtigt Flyveskrift, «Den frie Presse contra T. Algreen-Ussing»,
og hævdede heri Pressefrihedens Nødvendighed, hvis ellers
Provinsialstændernes Formaal skulde naas; ja han ventede sig
næsten mere deraf end af disses Virksomhed. Han blev et ivrigt
Medlem af Trykkefrihedsselskabet, var i Dec. 1839 med at stifte
Dagbladet «Fædrelandet» og var dettes ansvarlige Redaktør, indtil
han i Marts 1841 dømtes til Censur for en Tale, han (7. Maj 1840)
havde holdt i det nys nævnte Selskab.
I Løbet af faa Aar fik C. en Række offentlige Tillidshverv,
som Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn 1840-43, Medlem af
Sogneforstanderskabet for Frederiksberg 1842-44 og samtidig af
Kjøbenhavns Amtsraad, hvor han førte en stadig Kamp med Amtmanden
for at hævde Raadets Myndighed. 1841 valgtes han af
Bønderne paa Laaland til Østifternes Stænderforsamling og indtog
her en vigtig Stilling, dels som Tolk for det national-liberale Partis
almindelige Ønsker om en fri Forfatning, Slesvigs Sammenknytning
med Kongeriget, Trykkefrihed osv., dels som særlig Talsmand for
Bondestanden, især for Selvejendoms Udbredelse, Ophævelse af
Uligheden mellem frit og ufrit Hartkorn og Udstrækning af
Værnepligten til de andre Samfundsklasser. Særlig maa fremhæves hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
