Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chievitz, Poul, 1817-54, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes forholder det sig, original Fortælling
af Annette T–», en psevdonym Signatur, der paa
uridderlig Vis satte en i den kjøbenhavnske
Selskabsverden kjendt ung Dame i Forbindelse med
Bogens noget skabrøse Indhold. Den efterfulgtes
1847 af det langt modnere Arbejde «Fra Gaden», og
1852 udkom endelig den for «Dagbladets» Feuilleton
skrevne Roman «Japhet, der søger sig en Kone», i
hvilken C. naar højst i virkeligt Lune og god komisk
Skildring. Imidlertid var i 1847 Komedien «Venskab
og Kjærlighed» gaaet nogle Gange over Scenen, men
fortrængtes der fra ved Publikums Forargelse over
den «odeur de cabaret», der hvilede over Stykket
og lammede Virkningen af dets friske satiriske
Elementer. 1850 opførtes Vaudevillen «En højere
Dannelsesanstalt», der blev modtagen med Velvilje,
men dog kun oplevede nogle faa Forestillinger. Den
var skreven anonymt under Samarbejde med Adolph Recke;
af dette Medarbejderskab efter fransk Mønster fremgik
end videre 1851 det ubetydelige Syngespil «Lodsen»
(med Musik af H. Paulli) 6g den helt mislykkede
Vaudeville «Trop som Ægtemand», opført efter C.s Død
1856 og udpeben med Glans; fremdeles de for Kasinos
Theater skrevne og en Mangfoldighed af Gange spillede
Vaudeviller «For Alvor» og «En Fortid», hvilken
sidste desuden H. V. Kaalund har Del i. Ogsaa den
litterære Satire «Det kjedelige Drama» (1854) har
C. til Forfatter. Han har desuden sammen med Recke
oversat Labiche og Michels «En italiensk Straahat»,
Mèlesville og de Laurays «Koncerter for rejsende»
o. fl. franske Stykker.
«Lauter Affectation!» - med disse Ord begynder Romanen
«Fra Gaden», og de vare i Virkeligheden Devisen for
C.s satiriske Behandling af Samfundet. Uden Blik for
dets komplicerede Bygning og de krydsende Traade i
dets Væv lagde han sig lige saa bekvemt som naivt
Forholdene til rette saaledes, at han i den ene
Lejr opstillede sin Yndlingsskare, de pengefattige,
men livsglade, formforagtende og i deres Følelser
oprigtige unge Lediggængere og Sypiger, i den anden
det ordnede Samfundslivs filistrøse Existenser,
hvis indbyrdes Sammenhold er grundet paa Selvgodhed
og gj ensidig Betryggelse, og hvis Sædelighed er den
pure Konveniens, i det navnlig deres Forlovelser kun
ere en avtoriseret Ramme om alskens Uterlighed. Men
ligesom der er en tydelig Fremgang tilstede fra den
første Fortællings forfranskede Kjøbenhavnerliv til
de mere nationalt-komiske Skildringer i de senere
Romaner, Saaledes bliver ogsaa Lunet i sig selv alt
fyldigere og bredere og vilde uden Tvivl ogsaa have
naaet dybere ned, hvis ikke Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
