- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charlotte Frederikke, 1784 - 1840, Prinsesse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paatænktes. 21. Juni 1806 fandt Brylluppet Sted paa
Ludwigslust Ægteparret tog Bolig paa Amalienborg i
Arveprins Frederiks Palais. Men snart viste denne
Forbindelse sig at være yderst uheldig. Prinsessen
brød sit ægteskabelige Troskabsløfte og traadte
i et intimt Forhold til den smukke Komponist
og Skuespiller Jean du Puy, der i 1809 efter
kgl. Befaling maatte forlade Landet. 1808
blev Prinsessen, hvis førstefødte Søn var død strax
efter Fødselen, 6. Okt. Moder til Kong Frederik VIL
1809 separeredes Prinseparret, og 31. Marts 1810
fuldbyrdedes Skilsmissen.

Prinsesse C. levede derpaa en Aarrække i et Slags
Forvisning paa Palaiset i Horsens. Med sin tidligere
Ægtefælle havde hun i Nov. 1814 efter egen Anmodning
en Sammenkomst paa Mósgaard ved Aarhus, da han
vendte tilbage fra Norge. Der var den Gang Tale om et
Ægteskab mellem Prinsen og Prinsesse Caroline Amalie
af Augustenborg, og det er muligt, at C. tænkte paa
at faa sin ægteskabelige Forbindelse retableret, men
i saa Fald førte Mødet ikke til Maalet. I Horsens var
Prinsessen henvist til Omgang med Byens Borgere og
Garnisonens Officerer, thi Omegnens Adel holdt sig
fuldstændig tilbage fra hende. I hines Kreds førte
hun et selskabeligt Liv, hvis Udgifter stode i stærkt
Misforhold til hendes Apanage, og hun var meget hyppig
i Pengeforlegenhed, og det saa meget mere, som hun
viste sig yderst gavmild over for trængende. I sit
Exil viste hun megen Sans for Poesi og Musik, og af
kvindelige Sysler lagde hun især Vægt paa Brodering,
hvori hun frembragte sande Kunststykker, udmærkede
ved smagfuld Tegning. I sine Udtalelser betegnede hun
sig som et Offer for skjændige Intriger, Bagvaskelse
og Forfølgelse, skjønt hun ved sine Liaisons med
Garnisonens Officerer paa en Maade praktisk førte
Bevis for det modsatte. Et rørende Træk hos hende
var hendes Kjærlighed til Sønnen Prins Frederik,
hvem hun ikke maatte se personlig, men hvis Billede,
der aarlig tilsendtes hende, trøstede hende i mørke og
fortvivlede Øjeblikke. Trods alle Hindringer vedblev
Prinsen at staa i Korrespondance med hende. Til
hans fremtidige Tronbestigelse knyttede hun for sit
personlige Vedkommende lyse Forventninger. 1. Juni
1830 forlod hun Danmark og tog Ophold i Rom, hvor hun
gik over til Katholicismen. Under Navn af Charlotte
di Gothen udgav hun her paa Dansk 1836 en Samling
af Andagtsøvelser, som hun havde oversat fra Fransk
og Tysk, og under Navn af «Søster» Charlotte udøvede
hun Diakonissetjeneste i et Hospital. Hun døde i Rom
13. Juli 1840 og ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free