- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
435

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim, f. 1817, Amtmand, Politiker - Cederfeld de Simonsen, Hans Vilhelm, 1777-1836, Stiftamtmand - Cetti, Giovanni Battista, 1794-1858, Skuespiller og Sanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han i Rentekammeret, hvor han forblev til 1848; Kammerjunker
blev han 1841. C. de S. deltog derefter som kongevalgt Medlem
i den grundlovgivende Rigsforsamlings Arbejder. Efter at han i
1855-56 havde været konstitueret Stiftamtmand over Fyns Stift,
var han fra 1856–67 Amtmand over Svendborg Amt. I 1878-86
var han fra 6. Landstingskreds valgt til Landstinget, og han havde
i en Del af denne Periode Sæde i Rigsretten. Han blev i 1851
Kammerherre og i 1888 Kommandør af Danebrog. C. de S. har
ikke hørt til Forgrundsfigurerne i vort offentlige Liv, men hans
solide Dygtighed og sympathetiske Personlighed have givet ham
en smuk Position baade paa hans Embedsbane og i hans politiske
Virksomhed. Han ægtede 6. Juni 1857 Marie Charlotte Frederikke
Uldall (f. 1837), Datter af Etatsraad, Fysikus U. i Holbæk og
Elisabeth Johanne Sophie f. Sick.

M. P. Friis.


Cederfeld de Simonsen, Hans Vilhelm, 1777-1836, Stiftamtmand,
var født 10. Juli 1777 paa Erholm; hans Fader var
Kammerjunker Lorents Christian Ernst C. de S. (Søn af ovfr. nævnte
Konferensraad B. de C.), der 1776 havde ægtet Anne Sophie
Simonsen og derved opfyldt Betingelsen for at tiltræde Besiddelsen
af Stamhuset Erholm og Søndergaarde. Han blev Student 1794,
juridisk Kandidat og Avskultant i Rentekammeret 1798, Kammerjunker
1802, Amtmand over Listers og Mandals Amter 1805, Stiftamtmand
over Christianssands Stift samt Amtmand over Nedenæs
og Raabygdelagets Amter 1810, Kammerherre s. A., Stiftamtmand
over Laaland-Falsters Stift samt Amtmand over Maribo Amt 1811
og endelig 1814 Stiftamtmand over Fyns Stift samt Amtmand over
Odense Amt, i hvilke Embeder han døde 5. Maj 1836. C. var
blandt de i 1832 til Overvejelse om Stænderindretningen indkaldte
oplyste Mænd. 1822 havde han efterfulgt sin Fader i Besiddelsen
af ovennævnte Stamhus. Gift 13. Avg. 1814 med Elisabeth Castenschiold
(f. 30. Marts 1793 d. 4. Sept. 1883), Datter af ovfr. (S. 426)
nævnte Generallieutenant J. M. H. C. til Borreby.

Personalhist. Tidsskr. III, 115, Stamtvl.

G. L. Wad.


Cetti, Giovanni Battista, 1794-1858, Skuespiller og Sanger.
C., som var født 14. Avg. 1794 i Amsterdam og en Søn af den
senere i Kjøbenhavn bosatte italienske Barometermager Antonio C.
og Hustru Maria Elisabeth, blev i sit 18. Aar antagen som Elev ved
den dramatiske Skole og optraadte første Gang i en større Rolle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free