- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
416

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Casorti, Giuseppe, 1749 - 1826, Mimiker - Caspers, Andreas Jürgen Christian, 1819-79, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Senere paa Aaret drog Selskabet til Christiania, som det atter
besøgte i 1804, men C. bosatte sig dog snart i Kjøbenhavn og
gav Forestillinger paa det af ham opførte Vesterbros Theater.
Naar Pantomimen i Danmark som i intet andet Land har holdt sig saa
temmelig uforandret i den gamle italienske Skikkelse, skyldes dette
fremfor nogen C., der ikke blot selv var en uovertræffelig Pjerrot,
hvis Optræden ofte overværedes af en Kunstner som Frydendal
for det komiske Studiums Skyld, men tillige skrev de fleste af sine
Pantomimer, «Harlekin Skelet», «Harlekin mekanisk Statue» m. fl.,
til hvilke Sujettet for en Del var hentet fra Gherardis «Théâtre-Italien».
Vesterbros Theater, hvis vigtigste Kræfter foruden C. og
Hustru vare Kuhn, Petoletti, Brødrene Price, Lewin (Luin) m. fl.,
blev drevet af C. til hans Død, 11. Juli 1826. Han døde barnløs,
men efterlod sig 2 Adoptivdøtre, der begge bleve gifte, den ene
med Petoletti, der har komponeret Musik til flere af C.s Pantomimer.

Edgar Collin.


Caspers, Andreas Jürgen Christian, 1819-79, Præst,
er født 19. Nov. 1819 i Slesvig; Faderen, Casper Johan C., var
Slagterlavets Oldermand; Moderen hed Hedvig Catharine Christiane f.
Petersen. Efter sin Konfirmation var han en Tid Underlærer ved
en Elementarskole paa Friedrichsberg, hvorefter han blev Discipel
i Domskolen og 1843 gik til Kiel. Efter 1846 at have taget
theologisk Embedsexamen paa Gottorp blev han 1849 Diaconus i
Flensborg, 1851 Sognepræst i Husum, hvor han ogsaa blev Provst, og
1853 Medlem af Examenskollegiet for den theologiske Embedsexamen
i Flensborg. 1864 udnævntes han til Sognepræst i Vamdrup,
men denne Befordring modtog han ikke. Død i Husum
8. April 1879.

C. var en af de tysktalende og tyskdannede Præster, som
efter den første slesvigske Krig sluttede sig til den danske Regering,
der ogsaa paaskjønnede dette. Disse Mænds Stilling var vanskelig,
da de havde ondt ved at finde ret Tiltro paa nogen af Siderne,
og heri maa Grunden søges til, at han benyttede enhver Lejlighed
til at lægge sin Loyalitet for Dagen i stærke Ord. Der er dog
næppe Tvivl om, at denne til en Tid har været alvorlig ment;
kort efter at han var kommet til Husum, holdt han en Prædiken
om det skjændige og ugudelige Oprør, hvormed han dog vidste,
at næsten hele hans Menighed sympathiserede. Men han var
baade aandelig og legemlig en svag Mand, der var afhængig af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free