Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Adolph Gotthard, 1713-95, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Struensees og Brandts Sag; han har medundertegnet disses Dødsdom,
men han skal have ytret til flere af sine Venner, at han
bag efter fortrød det inderlig. Ogsaa i den store Beringskjoldske
Kommission 1781 havde han Sæde. Et Hverv af anden Slags
overdroges ham 1772 som Medlem af Kommissionen til de kongelige
(danske, franske og italienske) Skuespils bedre Indretning og
Bestyrelse. I Theaterdirektionen havde han derefter Sæde til Maj
1777, da han tl stort Tab for Theatret saa sig nødsaget til at
søge Afsked fra denne Post, fordi den under hans mange andre
Forretninger gav ham Bryderier, som hans svage Helbred ikke
taalte; men hans Sindighed, hans mangesidige og grundige Dannelse
og fine Kunstsans havde ogsaa i denne hans Virksomhed øvet
betydelig og heldbringende Indflydelse.
Men C. har ikke blot som Embedsmand sat sig et varigt
Minde, men ogsaa som Dyrker af Videnskab og Kunst. Hans
første Skrift var af religionsfilosofisk Natur, en anonymt udgiven
tysk Afhandling om et nyt Bevis for Guds Tilværelse (1751, 2. Udg.
1756); det var en Frugt af hans Studium af Wolf og Leibnitz.
I øvrigt syslede han meget med historiske Undersøgelser. Ved
Grams Død 1748 søgte han Posten som Gehejmearkivar og tilbød
at aflægge Prøve paa sine Kundskaber – men Langebek fik
Embedet. Da Genferen Mallet under sit Ophold i Kjøbenhavn
forberedte sin «Histoire de Dannemarc», gjennemsaa og diskuterede
C. dette Værk med Forfatteren, med hvem han efter hans Afrejse
fra Danmark vedligeholdt en venskabelig Brevvexling gjennem
mange Aar. 1753 blev C. Medlem af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn,
efter at en indsendt Afhandling om Dronning Euphemia var oplæst.
I Aarene 1754-70 findes derefter af ham i Selskabets
Skrifter en Række vigtige, lærde Undersøgelser, navnlig til Danmarks
Historie i det 14. Aarhundrede samt en Afhandling om det norske
Vaabenskjold. Ogsaa af det norske Videnskabernes Selskab var
han Medlem (fra 1774).
Efter at «Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers
Forfremmelse» var oprettet (1759), blev C. snart et meget virksomt
og indflydelsesrigt Medlem i Selskabet. Hans egne poetiske
Frembringelser i det danske Sprog ere kun et Par frie Bearbejdelser
efter det franske. Under Navnet Philocalus oversatte han «Brev
til min Klædning» af Sedaine, og af Gressets «Vertvert» har han
gjengivet et Stykke efter en engelsk Oversættelse. Af større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
