Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caroline, 1793-1881, Arveprinsesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hende og den nyvalgte svenske Tronfølger, Prins Christian August
af Augustenborg. Planen, af hvilken Kong Frederik ikke følte sig
tiltalt, var diplomatisk indledet, da Prinsen pludselig døde. 1812
forlovedes Prinsesse C. med sin Onkel Prins Christian af Hessen,
der 2 Aar efter blev angreben af Sindssygdom og døde. Senere
var der Tale om en Formæling mellem hende og Hertug Vilhelm
af Clarence, den engelske Kong Georg IV’s Broder, hvem Englands
Krone senere tilfaldt; men Kong Frederik var alt andet end
sympathetisk stemt for en saadan Forbindelse. Efter sin Faders
personlige Ønske ægtede Prinsesse C. i Avg. 1829 Prins Frederik
Ferdinand, Arveprins Frederiks Søn. Vielsen foretoges paa
Frederiksberg Slot af Konfessionarius J. P. Mynster. Det følgende Aar
hjemsøgtes Prinsessen af en Ulykke, i det der gik Ild i hendes
Hovedtøj, og hendes Haar og Ansigt stærkt forbrændtes; 1858
ramtes hun af en lignende Ulykke, og af disse Forbrændinger bar
hendes Ansigt stedse Mærker. Fra 1831-39 overværede hun de
aarlige Troppeøvelser ved Aarhus, i hvilke Prins Ferdinand deltog
som Chef for et Dragonregiment, og da Prinsen sidstnævnte Aar
var bleven udnævnt til kommanderende General for Nørrejylland,
ledsagede hun ham paa en Inspektionsrejse omkring til Garnisonerne
i de forskjellige Byer, overalt Gjenstand for en
overordentlig varm Hyldest fra Befolkningens Side. Efter Tronskiftet
1839 udnævntes Arveprins Ferdinand af sin Broder Kong Christian
VIII til kommanderende General for Sjælland. Prinsessen
fulgte ogsaa her sin Mand paa hans militære Inspektionsrejser og
viste sig til Hest for Tropperne. Hun udmærkede sig ligesom
Faderen ved dansk Sind og følte sig inderlig knyttet til
Fædrelandets Jordbund. Kun to Gange, i Midten af Fyrrerne og
Begyndelsen af Halvtredserne, besøgte hun Udlandet, i det hun
henholdsvis gjæstede Hofferne i Bernburg og Dresden. Hun plejede
at sige: «Lad dem rejse, som ikke kunne føle sig tilfredse her
hjemme; der er dog bedst i Danmark.» Hun nærede en
overordentlig stor Sympathi for den kjøbenhavnske Befolkning, i hvis
Midte hun færdedes næsten daglig, først ved sin Faders, dernæst
ved sin Gemals Side, og om hin Følelse aflagde hun et højsindet
Vidnesbyrd, da hun i Forening med Arveprinsen forblev i
Hovedstaden under den stærke Koleraepidemi i Sommeren 1853. 29. Juni
1863 døde Arveprins Ferdinand pludselig, og Prinsessen, hvis
Hørelse var bleven meget svækket, førte derefter en meget tilbagetrukken
Tilværelse til sin Død, 31. Marts 1881, beskæftiget med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
