- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
352

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camstrup, Ole, 1685-1762, Forfatter - Cantor, Theodor Edvard, 1809-6o, Læge og Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra Sønnen Hans C. (f. 14. Jan. 1724, d. 1765 som Sognepræst i
Stavanger) stammer en talrig Efterslægt.

Nyerup, Den danske Digtekunsts Hist. IV, 329 ff.
L. Dietrichson, Omrids af den norske Poesis Hist. S. 95 ff.

D. Thrap.


Cantor, Theodor Edvard, 1809-60, Læge og Naturforsker,
Søn af Grosserer Levin Isaac C. og Nanine f. Wallich. Han blev
født i Kjøbenhavn 6. Febr. 1809 og dimitteredes fra Borgerdydskolen
i 1826. I Efteraaret 1832 tog han den lægevidenskabelige
Examen ved det kirurgiske Akademi, og det følgende Aar erholdt
han Doktorgraden i Halle («De abscessu lymphatico»). Under et
Besøg, som hans Morbroder, den bekjendte Botaniker Nathanael
Wallich i Kalkutta, aflagde i Kjøbenhavn, vaktes C.s Interesse for
Studier i den rige tropiske Natur, og i 1835 rejste han til Ostindien.
Det synes imidlertid, at Opholdet hos hans Slægtning ikke ret
faldt i hans Smag. Han traadte derfor i det engelsk-ostindiske
Kompagnis Tjeneste og blev ansat ved Marineopmaalingen. I
denne Stilling fik han Lejlighed til at gjøre forskjellige Rejser, som
han stadig benyttede til at foretage naturvidenskabelige Studier og
Indsamlinger, og at disse Rejser i alt Fald til Dels have været af
større Udstrækning, kan ses af, at der i «Calcutta Journal of
Natural History» for 1840 findes en Afhandling med Titel:
«Conspectus of collections made by Dr. Cantor, Assistant Surgeon,
during his employment with H. M. 26th Regt. on expedition to
China». Udbyttet af sine Indsamlinger skjænkede han til Kjøbenhavns
Universitet, som flere Gange modtog værdifulde Gaver fra
ham. Foruden nogle botaniske Afhandlinger i den nævnte Journal
har C. publiceret en Række Smaaafhandlinger over zoologiske, især
herpetologiske, Æmner, dels i engelske, dels i ostindiske Tidsskrifter.
Blandt de første kan nævnes hans «Spicilegium serpentium
Indicorum» («Proceedings of the zool. soc. of London» 1839),
blandt de sidste hans «Catalogue of reptilia inhabiting the
Malayan peninsula and islands» («Journ. of the Asiatic soc. of Bengal»
1847). – C. var en livlig, velbegavet Natur, der i sin Omgangskreds
skattedes meget paa Grund af sine selskabelige Talenter.
De sidste Aar af sit Liv tilbragte han som Læge paa en Sindssygeanstalt
i det fjærne Indien, indtil han selv blev indlagt som
sindssyg paa samme Hospital, hvor han døde i 1860.

Erslew, Forf. Lex.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Botan. Tidsskr. XII.

Jonas Collin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free