Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Henrich, 1740-1824, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbud om «at vorde ansat som første kirurgiske Professor ved det kgl. medicinske-kirurgiske Kollegium med allernaadigst Løfte om en
anselig Karakter og Tilladelse til selv at foreslaa Konditionerne». Han
forespurgte sig da her om sin eventuelle Succession ved Hennings’
Død og fik følgende ubestemte Svar: «Monarken vilde anse det
med allernaadigst Velbehag, om C. foretrak at blive i sit Fædreland
i Steden for at modtage det ham tilbudte Embede udenlands».
Han afslog derefter Tilbudet og blev til stort Held for den danske
Lægevidenskab i Landet. Allerede 1791 befaledes han at tiltræde
det kirurgiske Akademi, og efter Hennings’ Død 1794 udnævntes
han da til den Plads, han allerede 1773 havde faaet Løfte om.
Samtidig og kort efter frasagde han sig sine øvrige Embeder og
udtraadte af det medicinske Fakultet og Collegium medicum.
I de følgende Aar ofrede han sig da udelukkende for sin
docerende Virksomhed, der samlede et talrigt Avditorium, endog af
fremmede studerende; hans Forelæsninger skildres som vel ordnede,
præcise, let fattelige og hyppig fremsatte i en oratorisk skjøn
Form. Ved hans sidste offentlige Forelæsning, 29. Marts 1805,
samledes mer end 400 yngre og ældre Elever for at tage Afsked
med ham, og der blev i den Anledning præget en Guldmedaille
med hans Brystbillede, hvortil Abildgaard gav Ideen. Gammel og
svag søgte han samme Aar Afsked som Lærer, men vedblev at
beklæde Posten som Generaldirektør til sin Død, 5. Febr. 1824.
Han var bleven Etatsraad 1802, Konferensraad 1812, Kommandør
af Danebrog 1813.
Foruden en særlig for den Tid enestaaende Virksomhed som
Lærer ydede C. sin Videnskab, sit Land og sine Medborgere store
Tjenester som Forfatter. Foruden hans Afhandlinger, skrevne i
Udlandet, og hans Doktordisputats findes 19 latinske Afhandlinger,
alle trykte i det kgl. medicinske Selskabs Acta, og 3 danske, meddelte
i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Dernæst hans
berømte Kirurgi, der først udkom som «Institutiones chirurgiæ hodiernæ
in usum academicum adornatæ» (1777), senere som
forøget og forbedret Udgave: «Principia systematis chirurgiæ hodiernæ»
(1790, 2 Dele), og endelig hans Hovedværk: «Systema chirurgiæ
hodiernæ» (1798-1800, 2 Dele). Disse Lærebøger bleve ikke blot
benyttede her i Landet, men paa mangfoldige Steder i Udlandet
lagte til Grund for det kirurgiske Studium samt oversatte paa Tysk
og Italiensk, til Dels ogsaa paa Fransk, Spansk og Russisk.
Sikkert har dette hans klassiske Værk ikke blot hævet ham langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
