Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Henrich, 1740-1824, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medicum rigorosum og viste i sin paa Latin holdte Tale «om de
mange Hindringer, der møde den fattige studerende paa hans
videnskabelige Bane,» saa vel som ved sine Kundskaber og sin Færdighed
i Fremstillingen, at han i ingen Henseende stod tilbage for
Fakultetets egne Elever. Han fik kgl. Rejsestipendium, 500 Rdl.
aarlig, og rejste 1767 til Paris, studerede Kirurgien hos Petit,
Sabbatier, Louis o. a. og fik for sine til det franske kirurgiske
Akademi indsendte Afhandlinger fri Adgang til dets Forsamlinger.
I 1769 kom han til London, stiftede fortroligt Bekjendtskab med
Pott, J. Hunter, W. Hunter o. a.; i London var han i stor
Pengeforlegenhed, da han intet havde ud over de 500 Rdl. aarlig, og
oprettede derfor sammen med en Dentist et Dispensary, hvor han
solgte Medikamenter, han selv tilberedte; særlig bekjendt blev
Butikken ved Tandpulvere og Tandbørster, som de selv fabrikerede
af tynde spanske Rotting; C. saa herved sine Indtægter fordoblede
og blev saaledes i Stand til ogsaa uden for Hospitalerne at kunne
færdes i sine berømte Venners Selskab. Ogsaa i London fik han
ved sine Skrifter Adgang til det kgl. Videnskabernes Selskab og
sendte tillige hyppig videnskabelige Meddelelser hjem.
Endnu i London udnævntes han til kgl. Overkirurg for den
danske Flaade, kom hjem 1771, begyndte strax Forelæsninger over
Kirurgi ved Fakultetet og kreeredes til Dr. med. 1772 for Afhandlingen
«De præsidii classis regiæ sanitatem tuendi methodo».
Samme Aar forlod Berger det medicinske Fakultet, og C. blev da
udnævnt til Professor chirurgiæ ved Universitetet, rigtignok uden
Løn, men med kongeligt Løfte om at succedere Hennings som
Generaldirektør for Kirurgien. I 1774 udnævntes han til Medlem
af Collegium medicum, blev Assessor ved Examen chirurgicum ved
Theatrum anat. og var samme Aar Medstifter baade af det medicinske
Selskab og Societas exercitatoria medica til Øvelse for de
medicinske og kirurgiske studerende. Saaledes kastede C. sig med
al sin Iver ind i den kirurgiske Virksomhed og vandt strax ved
sine grundige og belærende Forelæsninger en stor Tilhørerkreds,
ligesom han allerede i disse Aar udgav det første af sine Værker:
«Institutiones chirurgiæ hodiernæ» (1777), væsentlig en Lærebog for
studerende.
Efter Simon Krügers Død var imidlertid Kirurgien ved Theatrum
anat. kommen yderst i Forfald, og fra alle Sider var det klart, at
Theatrum anat. maatte forsvinde og en ny Tilstand for Kirurgien
begynde. I dette Øjemed og i Anledning af Indfødsrettens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
