Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Christian Friedrich, 1777-1861, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han kom. Et Bevis paa, med hvilken Iver og Omhu han
satte sig ind i sit Embedes Gjerning i hele dets Omfang, foreligger
i hans meget benyttede Værk: «Anleitung flir Theologie studirende
und, angehende Prediger in den Herzogthümern Schleswig u. Holstein
mit den landesherrlichen Kirchenverordmmgen zur Wahrnehmung
ihrer Pflichten bekannt zu werden» (Altona 1810, 2.
verm. Aufl. smstds. 1834), et i sin Art fortrinligt Arbejde. I
Folkeskolevæsenets Interesse udgav han forskjellige Omrids af
Jordbeskrivelse, Naturlære, Historie og Religionslære. Han virkede for
Stiftelsen af et Bibelselskab (1815) og udgav «Handbuch zum Lesen
der heil. Schriften des neuen Testaments» (1813-14) og senere en
lignende Vejledning til Læsning af det gamle Testamente (1821-23).
Hans «Glaubenslehre» var et i sin Tid paaskjønnet Arbejde. Ogsaa
Filosofien vedblev han at dyrke; saaledes udgav han «Propädeutik
der Philosophie» (1846); hans sidste litterære Arbejde var «Entwurf
einer Religionsphilosophie» (1856).
Imidlertid modtog C. mange Vidnesbyrd om den Anseelse,
han nød. 1817 blev han Medlem af det gottorpske Overkonsistorium
og 1834 gejstligt Medlem af Regeringskollegiet. 13. Jan. 1835 kaldtes
han til Generalsuperintendent for Hertugdømmet Slesvig, men
vedblev dog i mere end et Aar derefter med den ham egne
Embedstroskab at besørge sit Præsteembede, indtil han kunde
overgive det i sin Efterfølgers Hænder. 1835 hædredes han af
Universitetet i Kiel med den theologiske Doktorgrad. 1840 assisterede
han ved Christian VIII’s Kroning i Frederiksborg Slotskirke og
blev i den Anledning Kommandør af Danebrog.
Ved sine Visitatser i Stiftet blev C. alle Vegne modtaget med
den største Ærbødighed, og for mange Præster var han som en
Fader. Det kan heller ikke betvivles, at han har virket adskilligt
godt i de tyske Egne; men for den danske Befolkning kunde han,
der næppe var Sproget ret mægtig, ikke udrette det, han dog sikkert
gjærne vilde. Saa kom Aaret 1848 med alle dets Omvæltninger.
C. havde modtaget saa store Velgjerninger fra Danmark og var
en saa rettænkende Mand, at han, da han fik besindet sig, ikke
kunde gaa med Oprøret. Dansk var han jo imidlertid ikke og
kunde som født Holstener, der altid havde haft sin Virksomhed i
tyske Egne, vel heller ikke være det. Han valgte da frivillig at
træde tilbage. 3. Juli 1848 modtog han af den provisoriske
Regering Afsked fra alle sine Embeder. – Sin Alderdom tilbragte
C. stille i Byen Slesvig; et mildt Aftenskjær faldt over hans sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
