- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
327

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børresen, Christian Ludvig, 1799-1867, Præst - Børresen, Hans Peter, f. 1825, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Student 1819, Kandidat 1825 og det følgende Aar
Kapellan pro persona hos Faderen paa Ovrø. 1828
blev han Sognepræst i Pedersker paa Bornholm og
ægtede Bolette Sophie Gad (f. 1803), en Datter af
Thehandler og Skibsreder Svend G. i Kjøbenhavn. 1834
blev han Sognepræst for Næsby og Tyvelse paa Sjælland,
og her indgav han 1840 tillige med Mag. Ingerslev
og F. Frølund en Petition til Stænderne om en
særskilt Overbestyrelse for hele Skolevæsenet,
saa at en Samarbejden mellem de højere og lavere
Skoler kunde blive mulig, hvilken gav Anledning
til en Forhandling om en fælles Overbestyrelse for
Kirke og Skole. Det næste Aar vandt han det norske
Videnskabernes Selskabs mindre Guldmedaille for
en Afhandling om Almenoplysningens Indflydelse paa
Moralitet og Velvære i Almindelighed. Fra 1836 udgav
han «Den danske Bondeven», som han fortsatte indtil
1854, efter at han 1846 var forflyttet til Kyndby og
Krogstrup, ligeledes i Sjælland. Bladet understøttedes
af Landhusholdningsselskabet, men da det stillede
sig paa Grundejerforeningens Standpunkt og bekæmpede
baade Bondevennerne og de national-liberale, blev han
haardt angrebet i «Fædrelandet» 1852. Bladet synes dog
i det hele at have været vel redigeret; det indeholdt
en passende blandet Læsning for Menigmand. 1854
forflyttedes han til Kjøbelev paa Laaland, hvor han
døde 20. Sept. 1867. Han har desuden skrevet en stor
Mængde Skole- og Børnebøger og mange Afhandlinger om
Skolevæsenet, i hvilke han med Varme ivrede for, at
Hjemmets Kræfter skulde kaldes til Hjælp og Moderens
Undervisning forberede Skolens; ligeledes har han
deltaget i Polemikken mod Grundtvigianerne.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Børresen, Hans Peter, f. 1825, Missionær.
B. er født 29. Nov. 1825 paa Christianshavn. Hans Fader var en
Skibstømrer (eller Skibsbygger) af norsk Slægt og hed
Magnus B.; han døde, da Sønnen var 8 Aar. Moderen,
Inger Marie f. Hilden (f. 1792 d. 1867), var en
stræbsom og alvorlig Kone, der søgte at opdrage sine
Børn til Orden og Tarvelighed. Fra Fattigskolen kom
B. i Smeddelære; ved egne Anstrængelser lykkedes det
ham imidlertid at skaffe sig Undervisning i Regning
og Tegning. Allerede tidlig var den Tanke opstaaet
hos ham en Gang at kunne forkynde Guds Ord for
Hedningerne. I 1852 drog han til Berlin og fik godt
Arbejde paa en Lokomotivfabrik. Under de fremmede
Omgivelser voxede hans aandelige Liv; han lærte at
bøje sine Knæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free