Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølle, Eiler Eriksen, -1534, Rigsraad, til Nakkebølle - Bølle, Eiler Madsen, -1501, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for øvrigt sjælden. 1531, da Christian II
ventedes, har han i Forening med de øvrige
fynske Rigsraader i et Brev til Frederik I givet
en stærkt farvet Skildring af Almuens oprørske
Stemning og de Foranstaltninger, der paatænktes
til Øens Forsvar. Formodentlig allerede da gammel og
svagelig, forekommer han slet ikke i de følgende store
Herredage og Rigsraadsmøder. Baade efter Gravskriften
i Aastrup Kirke i Fyn og i hans Dattersøn Eiler
Brockenhuus’ Kalenderoptegnelser sættes hans Død
til 1. Jan. 1534. Huitfeldt lader ham derimod 1534
i Juli Maaned blive ført som Fange fra Nakkebølle
til Svendborg, hvor han nødtvungen maatte anerkjende
Christian II. Om dette beror paa en Forvexling med
hans Svigersøn Claus Eriksen Ravensberg, der fik
Nakkebølle med Susanne Bølle (senere gift med Jacob
Brockenhuus), eller om Dagsangivelsen paa Gravstenen
er urigtig, kan næppe afgjøres.
Danske Mag. 3. R. III, 236 ff.
Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 517 ff.
A. Heise.
Bølle, Eiler Madsen, –1501, Biskop,
Søn af Mads Andersen B. og Susanne Rantzau, var Ærkedegn i Aarhus
Kapitel, da han efter Biskop Jens Iversen (Langes)
Død (1482) af Kapitlet blev valgt til Biskop; senere
indviet (formodentlig af Ærkebiskop Jens Brostrup
1483). Han havde mange Stridigheder med Aarhus By,
og 1489 førtes en Sag mellem ham og Kong Hans «om
Trætte og Dele, som dennem imellem haver været af
lang Tid, om Manddrab, Plovfred, Vold, Hærværk,
Tingfred og desligeste om den Mand, som slagen blev
ved sin Plov imod vor naadige Herres (Kongens)
Beskjærmelsebrev». Selvfølgelig havde Biskoppen
ikke personlig gjort alt dette, men dog hans Folk;
der kunde altsaa med Føje spørges, om det ikke var
sket med hans Vidende og Vilje. I disse Sager finde
vi Forklaring af, hvad den skibbyske Krønnike ytrer
om denne Biskop; «Fordi han var kommen paa Kant
baade med Kongen og Folket, og fordi han ikke besad
nogen Klogskab, blev han efter faa Aars Forløb (1491)
nødt til at nedlægge Bispeembedet og overdrage det til
Niels Clausen, Kannik i Roskilde». Han forbeholdt sig
dog for Livstid det Aarhus Bispestol tilhørende Slot
Silkeborg med Tilliggende. Her tilbragte han vistnok
sine sidste Dage. Han døde 13. (ell. 16.) April
1501 og ligger begraven i Aarhus Domkirke, hvor han
senere mindedes, fordi han der havde indstiftet en
vis Gudstjeneste, der skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
