- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
300

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bützow, Henrik Christopher, 1693-1763, Præst - Bützow, Ole Nicolai, 1742-94, Mathematiker og Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme Embedsstilling til Aalborg, hvor han i øvrigt
ogsaa fandt mange Modstandere ved sit sære og plumpe
Væsen. Uden Ansøgning, og uden at han i Forvejen
havde faaet mindste Underretning, blev han 1754
beskikket til Professor S. Blochs Eftermand som
Stiftsprovst i Kjøbenhavn; men Embedets forviklede
Lønningsforhold (s. Art. S. Bloch) bragte ham
megen Græmmelse. Da han tilmed slet ikke kunde
vinde Indgang hos Menigheden, og hans Organ ved
Sygdom var blevet saa svagt, at han almindelig gik
under Navnet «den uhørlige Præst», beskikkedes der
ham Medhjælpere saa vel i Provstegjerningen som
i Præsteembedet. Han døde 9. Juli 1763. Foruden
akademiske Disputatser og nogle Fredagsprædikener
har han i Aalborg udgivet et kateketisk Skrift,
nærmest for at modvirke Pontoppidans Forklaring,
som han ikke yndede. For Resten betragtedes han som
en lærd Mand med mange og grundige Kundskaber. Han
var 2 Gange gift, 1. med Helle Helene f. Wegner,
2. med Cathrine Marie f. Elkjær, som overlevede ham.

Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 126 ff.
Nyerup, Lit. Lex. Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV, 337 ff.
Danske Saml. IV, 79 f.

A. Jantzen.


Bützow, Ole Nicolai, 1742-94, Mathematiker og Astronom,
en Søn af den foregaaendes andet Ægteskab,
er født 7. Febr. 1742 i Viborg. Han blev Student
1756, theologisk Kandidat 1759 og derefter Alumnus
paa Borchs Kollegium, i det han lagde sig efter
Mathematikken og assisterede ved Landmaalingen i
Sjælland. 1768 blev han Lærer i Fortifikation ved
Landkadetakademiet. Med Professor P. Horrebow rejste
han til Nordlandene for at iagttage Venuspassagen
1769. 1772 blev han Professor i Mathematik og
Filosofi ved Odense Gymnasium; 1773 Magister. Derpaa
berejste han i Sommeren 1774 Norge for at anstille
astronomisk-geografiske Observationer i forskjellige
Byer med Vardøhus som Udgangspunkt. Efter sin
Hjemkomst beregnede han Almanakken for 1775, paa
hvis Titelblad han betegner sig som «Prof. mathem. i
Odense og i Vinteren 1774 Observator paa det kongelige
Observatorio». Han ægtede 1778 Birgitte Cathrine
v. Haven, en Datter af Professor Niels v. H. i Odense,
og døde 15. Marts 1794. Naar undtages de ovenfor nævnte nyttige
astronomiske Iagttagelser, var hans øvrige litterære
Virksomhed indskrænket til 5 latinske Disputatser
fra 1764-68, et Par Taler, udgivne i Odense, og nogle
Oversættelser i et Par Tidsskrifter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free