Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Johan, 1751-1828, Hofmand og Beskytter af Videnskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uvilje imod Chr. D. Reventlow. Skjønt han vedkjendte sig visse
Fremskridtsidéer, syntes han kun lidet om den Maade, paa hvilken
Styrelsen efter 1784 søgte at gjennemføre disse, og de, der angrebe
Regeringens vigtigste Mænd, fandt aabent Øre hos ham. Han,
der tidligere havde været med at styrte Guldberg, vexlede derfor
nu tit Breve med denne og tillige med den tidligere Diplomat,
Kammerherre P. C. Schumacher, der var en ivrig Tilhænger af
Guldberg og ikke kjendte nogen større Nydelse end i sine Breve
til B. at hudflette Bernstorff og Reventlow.
Hvis man kan tro ham selv, afholdt han sig samvittighedsfuldt
fra at blande sig i Statssager, hvorimod han indskrænkede sig til
at søge at paavirke Kronprinsens Karakter og Grundsætninger.
Her synes han at have haft de bedste Formaal og kun at have
arbejdet paa at give den unge Fyrste Kjærlighed til, hvad der var
ædelt og godt. Men uheldigvis tabte efterhaanden det varme
Forhold sig, der havde været mellem ham og hans tidligere
Myndling. Skjønt han agtede dennes Arbejdsomhed og Iver for sin
Gjerning, vakte Prinsens, utvivlsomt lidet heldige, Lidenskab
for at exercere Soldater hans Misbilligelse, og han ængstedes ved
noget haardt i Kronprinsens Karakter, som oftere traadte frem,
ligesom ved hans Mangel paa højere aandelige Interesser. Paa
den anden Side bleve B.s idelige Formaninger og en vis, maaske
noget vranten Mentortone, han kunde forfalde til, i Længden
Kronprinsen utaalelige, især da denne allerede meget tidlig havde
høje Tanker om sin Herskerstilling. Om han end paa den store
Politiks Omraade helt bøjede sig for A. P. Bernstorff og ligeledes
lod baade Reventlow og Schimmelmann have vidt Spillerum, vaagede
han i adskillige Forhold skinsyg over sin Magt. Dette maatte
Aar for Aar gjøre B.s Stilling vanskeligere, især da Kronprinsen,
ingenlunde uden Grund, mere og mere opfattede ham som uvillig
stemt imod den daværende Styrelse i det hele. Det kunde ej heller
være heldigt for ham, at de Forsøg mislykkedes, som han i længere
Tid gjorde paa at skræmme Kronprinsen fra en nærmere
Forbindelse med Prins Carl af Hessen, der efter hans Overbevisning
havde haft en fordærvelig Indflydelse paa Christian VII, og som
han derfor nødig saa Kronprinsen komme i Berøring med. Til
Trods for B.s gjentagne Formaninger ægtede denne dog Prins
Carls Datter Marie Sophie Frederikke, og hans Forhold til
Svigerfaderen var i flere Aar meget intimt. Skjønt Prins Carl udtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
