Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Frederik Rubeck Henrik, 1791-1858, Officer - Bülow, Jacob, 1626-81, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampfællers Skæbne, men paa sin Side forglemte Nationen over de nye
Sejre ikke hans, og da Kongen efter Istedslaget af egen Drift
havde tildelt General Krogh Storkorset, blev paa en meget smuk
Indstilling fra Krigsministeren en lignende Hæder B. til Del. 1852,
da han noget havde gjenvundet sit Helbred, udnævntes han til
kommanderende General i Sønderjylland, afløste i 1855 Prins Frederik
Ferdinand i den sjællandske Generalkommando, stilledes Aaret
efter til Disposition og tog paa ny Ophold i Sønderjylland. I denne
Landsdel, hvis stærke og trofaste Vogter han fremfor nogen havde
været, døde han paa Gaarden Sandbjærg 16. Juni 1858. Paa hans
Begravelsesdag, 22. Juni, holdt efter Kongens Befaling den danske
Hær Sørgefest, og Kanonerne paa Fredericia Vold gave Salut med
3 Gange 9 Skud til Tegn paa, at nu jordedes Sejrherren ved
Fredericia paa Dybbøl Kirkegaard. Efter hans Død rejstes ved
frivillige Bidrag, der rigelig indstrømmede, et Monument af Bronce
over ham i Fredericia.
Tidsskr. f. Krigsvæsen 1858, S. 396 ff.
O. Vaupell, Generalerne Ryes og Bülows Levnetsløb, 1877.
S. A. Sørensen.
Bülow, Jacob, 1626-81, Officer,
var født 5. April 1626 og var en Søn af Landraad Joachim B. den yngre til Wehningen og
Anna Sophie v. Grote. Da han var 15 Aar gammel, blev han
Page hos en Oberst i den weimarske Hær og deltog i Trediveaarskrigen
lige til dens Slutning. Han var da allerede Major, og
hans urolige Sind drev ham saa til Spanien, hvor han fandt
Lejlighed til at udmærke sig. Endelig 1651 trak han sig tilbage til
Gudow og de andre Godser, som han havde arvet ved Faderens
Død o. 1640, og giftede sig 1652 med Dorothea Margaretha v. Wittorf,
en Datter af Jacob Werner v. W. og Elisabeth Dorothea v. Behr.
1664 blev han valgt til Landraad og forøgede efterhaanden sine
Besiddelser ved Kjøb og Salg. Ved sin Broders Død arvede han
Wehningen og Jasebeck og blev lauenborgsk Arvemarskal. Hans
Hustru døde 12. Juni 1668, men han giftede sig atter 20. Juni 1670
med Enken efter Paul v. Weissenau, Fru Margaretha v. Ratlow.
Men skjønt han saaledes paa mange Maader var knyttet til Hjemmet,
drev hans ubetvingelige Lyst til Krigen og dens Farer ham atter
afsted. Han gik i brandenborgsk Tjeneste og blev 1671 Chef
for Kurfyrst Frederik Vilhelms Livregiment, med hvilket han tog
Del i Krigen ved Rhinen imellem Frankrig og Nederlandene indtil
1673, men var endnu 1675 tilstede i Slaget ved Fehrbellin, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
