- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
271

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buxtehude, Diderik, o. 1637-1707, Komponist og Orgelspiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhundrede paa et højt Standpunkt, og navnlig hørte Organisten ved
St. Nicolai Kirke, Jacob Prætorius’ Svigersøn Johan Lorentz, til sin
Tids største Orgelmestre. B.s Uddannelse i Orgelkunsten kan ses
at være foregaaet i den Sweelinckske Skoles Retning; men i øvrigt
vides intet positivt om hans Udvikling eller ydre Livsforhold før i
Treserne, da han kom til Lybek og i April 1668 blev udnævnt til
den nys afdøde Franz Tunders Efterfølger i det indbringende
Embede som Organist ved den derværende Mariekirke. Nogle
Maaneder efter ægtede han Tunders Datter Anna Margrethe, der
fødte ham 6 Døtre, af hvilke den ældste ligesom Moderen fulgte
med Embedet og blev hans Eftermands Hustru.

Fra Lybek udbredte B.s Ry sig i vide Kredse. Størst Opsigt
vakte de saakaldte «Abendmusiken», der hvert Aar afholdtes i
Kirken paa 5 Søndage umiddelbart før Jul, og hvori han dels
opførte Kantater i stor Stil af egen Komposition, dels ogsaa gav
Tilhørerne Lejlighed til at beundre hans Færdighed og Genialitet
som Orgelkunstner. Musikere rundt omkring fra rejste til Lybek
for at høre og studere ham. I 1705 kom saaledes Organisten i
Arnstadt, den 20aarige Sebastian Bach, i dette Øjemed vandrende
paa sin Fod den lange Vej fra Thüringen og fængsledes i den
Grad af, hvad han fik at høre, at han blev i Lybek det meste af
et Fjerdingaar, uagtet han kun havde Orlov i 4 Uger.
Virkningerne af dette Besøg kunne ogsaa paa mere end ét Punkt
spores i Bachs Kunst. Den dygtigste og lykkeligst begavede af B.s
Disciple i mere egentlig Forstand var Slesvigeren Nicolaus Bruhn
(se ovfr. S. 138).

Angaaende B.s i Aarene 1672-1705 udgivne Kompositioner
henvises til Fortegnelsen hos Moller. Det er, paa en enkelt
Undtagelse nær, lutter Vokalværker, 9 Aargange «Abendmusiken» og
i øvrigt mest Lejlighedskompositioner. Og dog var det i
Instrumentalmusikken, at B. havde sin væsentlige Styrke. Mattheson
beklager især, at hans Klaversager ikke vare trykte, Bach synes
derimod at have givet Orgelkompositionerne Fortrinnet. En Del af
disse ere bevarede i Afskrifter og udgivne i nyere Tid, senest og
fuldstændigst af Ph. Spitta i 2 Bind, indeholdende 1 Passacaglio,
2 Ciaconaer, 16 Fugaer, hvoraf de 13 med tilhørende Præludier,
3 Toccataer, 2 Canzonettaer, 8 større og 33 mindre Koralbearbejdelser.
Medens B. i sine Koralbearbejdelser, hvor interessante og
aandrige de end ere, ikke kan maale sig med Pachelbel og dennes
Skole, høre hans frie Orgelkompositioner til de genialeste og mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free