- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
256

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buntzen, Andreas, 1811-80, Læge - Buntzen, Heinrich, f. 1803, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis glimrende Evner og Egenskaber havde deres afgjørende
Tyngdepunkt i æsthetiske Kategorier.

I en længere Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen
for det Classenske Litteraturselskab for Læger, for
Kjøbenhavns Sygehjem og for den almindelige danske
Lægeforening. 1868 valgtes han til Universitetsrektor,
1869 blev han Etatsraad, men kort derefter ramt af en
Hjærnesygdom, der 1872 medførte hans Afskedigelse fra
Universitetet. Sine sidste Leveaar privatiserede han,
dels i Udlandet, blandt andet i Rom, hvor han 1875
blev gift med Nielsine Knudsen, dels i Kjøbenhavn,
hvor han døde 26. Juli 1880.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Bibl. for Læger 6. R. X, 633 ff.
Hospitalstid 2. R. VII, 601.
J. Petersen, Hovedmomenter i den medicinske Lægekunsts hist. Udvikling S. 276 ff.

Jul. Petersen.


Buntzen, Heinrich, 1803-92, Maler.
Han er Søn af Marskandiser Johan Ditlev B. og Margrethe
f. Sievertsen og fødtes i Kiel 29. Sept. 1803. Efter
at have lært Malerhaandværket i Kiel og allerede
øvet sig i kunstnerisk Retning, dels under
Vejledning af Maleren Bünsow, dels ved Studier
efter Waterloos Raderinger, kom han i 1821 til
Kjøbenhavn, hvor han besøgte Kunstakademiet og
flere Gange vandt Pengepræmie som Landskabsmaler. I
1838 fik han Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus
publicos i 2 Aar og derpaa 1840 atter i 2 Aar af
Kunstakademiet. Efter Hjemkomsten (1842) blev han
agreeret i 1845 og i 1850 Medlem af Akademiet for
«Landskab, Motivet fra Hellebæk». Allerede i 1831
havde den kgl. Malerisamling kjøbt «Skovparti i
Charlottenlund, Aftenbelysning», i 1835 kjøbtes
«Parti ved Taarbæk» (nu i Aarhus), i 1839 «Ege-
og Bøgekrat ved Dyrehaven». I Thorvaldsens Musæum
findes bl. a. «Landskab med optrækkende Uvejr»
(1845). Hans Billeder, hvori et alvorligt Naturstudium
tidlig gjorde sig gjældende, udmærke sig ved en sikker
Tegning og en frisk og levende, undertiden dog noget
haard Farve. 28. Juni 1833 havde han ægtet Caroline
Birgitte Hansen (f. 26. Dec. 1805 d. 4. Febr. 1882),
Datter af Blokmager Nic. H., og han har i mange
Aar haft sin lille landlige Bolig i Udkanten af
Charlottenlund, selv medens han til Stadighed
informerede i Kjøbenhavn. Han har Titel af Professor.
– d. 12. Jan. 1892.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free