Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunkeflod, Hans Allesen, 160$-78, Præst - Bunkeflod, Hans Christian, 1761-1805, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægtet Barbara de Fine (f. 1615 d. 1678), Datter af Provst, Magister
Johannes de F. i Helsingborg.
Treschow, Jubel-Lærere S. 177 ff.
Personalhist.Tidsskr. III, 263.
G. L. Wad.
Bunkeflod, Hans Christian, 1761-1805, Præst,
blev født 30. Juni 1761 i Odense, hvor hans Fader, Hans B., var Hører ved
Skolen; Moderen hed Anna Birgitte f. Warde. 1778 dimitteredes
han fra Odense, og i sine første Studenteraar var han Amanuensis
ved det store kgl. Bibliothek; hans Skolekammerat, den 2 Aar
ældre R. Nyerup, har sandsynligvis skaffet ham denne Ansættelse,
og sammen med ham deltog han fra 1781 i det Rybergske Øvelsesselskab,
hvis Medlemmer skreve Taler og Afhandlinger og gjensidig
kritiserede disse. Selskabet samledes i Konferensraad Rybergs
Gaard paa Østergade. Ved saaledes at træde i Forbindelse med
denne Mand, der levende interesserede sig for Almuens Oplysning
og faa Aar i Forvejen havde anlagt en Spindeskole paa sit Gods
Øbjærggaard i Sjælland, fik han Tilskyndelse til at skrive sine
«Viser for Spindeskolerne», hvis 1. Oplag (1783) blev trykt paa
Rybergs Bekostning til Uddeling paa nævnte Gods. De sloge godt
an, vandt betydelig Udbredelse (de ere senere udgivne 3 Gange,
sidste Gang 1811), og B. grundlagde ved disse sit Ry som Almuens
Sanger. Det er ogsaa dette Arbejde, der har bevaret hans Navn
for Glemsel; thi hans øvrige litterære Forsøg i disse Aar – naar
han f. Ex. vilde lege Danmarks Wandsbecker Bote ved «Hans
Kristians samtlige Værker, Vers og Prosa», 1. Del (1785) eller
hans «muntre Bibliothek for begge Kjøn» o. fl. – fortjene næppe
at nævnes. 1784 underkastede ha£ sig theologisk Attestats med
Karakteren Non; og da den store liturgiske Fejde udbrød Aaret
efter, deltog han i denne ved et (anonymt) Flyveskrift, «Til mine
Medborgere», i hvilket han priser Bastholms Forslag, men mener,
det er kommet for tidlig; af større Betydning end at forandre den
udvortes Gudstjeneste vilde det være at faa oprettet
Skolelærerseminarier og faa en god, ny Lærebog i Kristendom. 1787 blev
han residerende Kapellan i Ærøskjøbing; men her fandt han sig
ikke til Pas og higede efter snarlig Forflyttelse. Hvad der
begunstigede dette hans Ønske, var, at han 1789 paa ny havde tiltrukket
sig Opmærksomheden ved sine «Forsøg til gudelige Salmer», i hvilke
han anslog den Tone, Datiden satte Pris paa (2 af disse ere optagne
i Roskilde Konvents Salmebog). 1790 kom han til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
