Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Niels, -1359, til Hald og Nørre Vosborg - Bugge, Peder Olivarius, 1764-1849, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N. B.s Søn Knud indgik endog et fortroligt Venskabsforhold; men
Mistanken mod Valdemar kunde dog ikke ret udryddes, og den
fandt i Visen om N. B.s Drab et folkeligt Udtryk, som stemmede
vel overens med den fjendtlige Følelse, som næredes i Folket mod
Kongen. Med fuld Sympathi skildres derimod N. B. i Folkevisen:
«Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den
velbyrdige Mand», og hans Retsind faar et smukt Udtryk i Visen
om den af Eske Frost udplyndrede engelske Kongesøn, hvor denne
udbryder:
«Men havde jeg kommet i Hr. Bugge hans Len,
Da havde mig ikke røvet hverken Ridder eller Svend.»
N. B. var 2 Gange gift; hans første Hustru antages at have
været en Datter af Paine Jonsen og Elne Lændi; anden Gang var
han gift med Ingeborg Vendelbo. Af første Ægteskab vare
Døtrene Kirsten og Ellen, gifte med Hr. Niels og Hr. Christiern
Vendelbo, samt Sønnerne Niels og Mikkel (?), af andet Ægteskab
Sønnen Knud, der fortsatte Slægten senere i Bondestand, samt
Datteren Lisbet, gift med Hr. Gotskalk Skarpenberg.
Mollerup.
Bugge, Peder Olivarius, 1764-1849, Biskop,
født i Holt 2. Dec. 1764, Søn af nedenstaaende Provst Søren B. og af hans
Børn det yngste, flyttede 1767 med Forældrene til Vanse og
nød Undervisning af Faderen til sit 11. Aar. Aaret efter skulde
han have været dimitteret, men Forordningen af 11. Maj 1775
nødte ham til at vente. Han blev da sendt til sin Farbroder
Hans Bugge, der var Forstander for Brødresocietetet i Bergen,
gjorde med ham 1776 en Rejse til Herrnhut og flere Steder i
Tyskland og maatte give Spangenberg en Prøve paa sin
Kundskab i det græske Testamente. Hjemkommen til Bergen blev han
privat undervist, bl. a. af Lektor F. C. H. Arentz, der gav ham
det Afskedsord: «Visselig, Far! enten bliver han en stor Mand
eller en stor Fant.» Han forlod Bergen 1780, tilbragte en Tid
hjemme hos Faderen og et Aar i Christianssands Skole, hvorfra
han med Christian Sørensen (d. 1845 som Biskop) dimitteredes af
Søren Monrad 1782. Monrad fik fra Universitetets Rektor en
Takkeskrivelse for de to udmærkede Disciple. B. tog Exam. philos.
1783 og philol. 1784, var et Stykke af en Modeherre og oversatte
(1784) et af H. F. Möllers Skuespil, «Vikinson & Vandrop»,
begyndte sit theologiske Studium og sluttede sig med Iver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
