- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
232

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budde, Vilhelm Christian, f. 1844, Læge - Budde, Vincents, 1660-1729, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sept. 1844 og dimitteredes fra Roskilde 1862. Efter
at have deltaget i Felttoget 1864 som Lieutenant
underkastede han sig Lægeexamen 1869, var derefter
Kandidat og Reservemedikus paa Kommunehospitalet,
tog Doktorgraden 1872 med en Afhandling om Diabetes
og har senere virket litterært og praktisk som
Specialist i denne Sygdom og i Nyresygdomme. Som
Redaktør af «Ugeskrift for Læger» (fra 1874) har han
heri publiceret talrige Afhandlinger om forskjellige
lægevidenskabelige hygiejniske og organisatoriske
Spørgsmaal. Han er gift med Maria Christiane
f. Schiern, Datter af Departementschef S. – d. 8. Jan. 1893.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.


Budde, Vincents, 1660-1729, Officer,
var en Søn af Oberst Frederik. Otto B. og Ide Sophie Bildt og
blev født i Frederikshald 31. Dec. 1660. Han traadte
1683 som Lieutenant ind i Løvendals Dragonregiment,
som s. A. blev oprettet, og blev Kapitajn 1688. Han
deltog og uddannede sig i forskjellige af de Krige,
som i de paafølgende Aar udbrøde i Evropa. 1702
blev han Major ved 2. Dragonregiment i det danske
Hjælpekorps, som var i kejserlig Tjeneste, men forlod
Korpset Aaret efter og rejste hjem. Fra nu af blev han
i sit Fødelands Hær. 1704 blev han Oberstlieutenant
ved nordenfjældske Dragonregiment og 1710 Oberst og
Chef for throndhjemske Regiment, der omtrent samtidig
blev delt i to Regimenter, hvoraf han overtog det
2. 1709 var Krigen atter udbrudt imellem Sverige
og Danmark, som nu for sidste Gang gjorde et Forsøg
paa at erobre Skaane tilbage. Den norske Hær skulde
støtte Angrebet med et Indfald i Baahus Len. Men
Felttoget 1709-10 var saa uheldigt som vel muligt,
og først i Sommeren 1711 blev det saa længe paatænkte
Indfald i Sverige heldig udført under Løvendal. B.,
som s. A. var blevet Brigader, tog en virksom Del i
dette. Imidlertid kæmpede den danske Hær med stærkt
vexlende Held i Meklenborg og Pommern. Hæren led
store Tab, og efter Slaget ved Gadebusch 1712 blev
der for at imødegaa Stenbocks Indrykning i Holsten
dannet en ny Hær i Jylland 1713. Blandt de norske
Regimenter, som bleve indlemmede i denne, var ogsaa
2. throndhjemske under B., der derved kom til at
tage Del i Felttoget i Hertugdømmerne og Tønnings
Belejring og Overgivelse 1714. Aaret efter deltog han
med sit Regiment i Felttoget i Pommern og udmærkede
sig ved Rygens og Stralsunds Erobring. Da Krigen i
Nordtyskland hermed var forbi, blev Hæren 1716

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free