Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budde, Carl Christian Leopold Gether, f. 1836, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hildebrandt Schilling, Plejedatter af Forstanderen
Anders Stephansen. Samme Aar overtog han Pladsen som
Forstander ved den nyoprettede Folkehøjskole i Karise
ved Kjøge, blev derpaa i 1875 ansat som Overlærer ved
Pigehjemmet paa Jægerspris og endelig i 1879 kaldet
til Forstander paa Holsteinsminde, i hvilken Post
han virker endnu. – d. 24. Avg. 1902.
Digterforsøgene fra Drengeaarene havde han fortsat
som Student. Med en lille Fortælling, «Tre Dage i
Vendsyssel», henvendte han sig til H. C. Andersen,
med hvem han saa vel i Fremstillingen som i sine
Arbejders indre Ejendommelighed staar i et kjendeligt
Aandsslægtskab. Den fejrede Digter modtog den unge
Mand med hjærtelig Venlighed, men raadede ham til
at gjemme sit Arbejde nogle Aar; senere tryktes
det i «Berlingske Tidende» (1860). I 1864 fik han
en Vaudeville, «Skam til Tak», opført paa Kasino;
men den gjorde ingen Lykke. Han erkjendte selv sit
Arbejdes Svaghed, besluttede nu aldeles at opgive
Digtekunsten og kastede sig alene over Skolegjerningen
og sit Yndlingsstudium Mathematikken. Et Par Smaating
leverede han i 1868 til det af Chr. Nielsen udgivne
Maanedsskrift «Hindholm», men uden nogen Tanke om
atter at ville optræde som Forfatter. For sin egen
Fornøjelse skrev han i 1871 «En ungdommelig Historie»,
som han kun modstræbende lod sig overtale til at
indsende anonymt til «Fædrelandet». Denne Fortælling
skabte hans Forfatterry og viste ham i det fulde Lys
af den Ejendommelighed, som har vundet ham et stort
og sympathetisk stemt Publikum. Som den medfølende og
humoristiske Skildrer af de naive og ureflekterede
Naturer, Barnets, den gamles og Dyrets, som den,
der trods den ofte sørgelige Virkelighed, som hans
Livsgjerning bringer ham i daglig Berøring med, har
bevaret den ideelle Tro paa Livet og Mennesket, paa
en Gang Romantiker og Realist, har han hævdet Pladsen
for sin altid karakteristiske og altid elskværdige
Produktion. Efter at den Lykke, som «En ungdommelig
Historie» gjorde, havde gjengivet ham Troen paa hans
Digterkald, udkom Samlingen «Smaahistorier» (1872),
som efterfulgtes af to andre Samlinger under samme
Titel (1875 og 1879) og af «Tre Smaafortællinger»
(1881), samt desforuden de to større Arbejder
«En Historie fra fattige Steder» (1874) og «Fra
Lømmelalderen» (1877) og den lille Julefortælling
«Dødens Gudsøn» (1886).
Husvennen 10. Aarg. (1882), Nr. 1-2.
Lolland-Falsters Stiftstid. 1880, Nr. 52.
G. St. Bricka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
