Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøchner, Hans, 1820-75, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endeligt. Denne Endelighed selv er ikke det onde; men som frit
Væsen har Mennesket Mulighed til at ville Endeligheden i og for
sig, at ville sig selv i sin Endelighed eller i sin Isolation.
Dette er det onde, der giver Mennesket Skyld. Men i denne
Selvhævdelse i Selviskhedens Form er Menneskevæsenet splidagtigt
med sig selv; det kæmper paa én Gang for sig selv og mod sig selv
(som Moment i det absolute), og en Mulighed for det ondes
Selvopløsning er derved givet. Det i Forsoningen virksomme er
dels Individets Anger, dels de supplerende Individers ethiske
Livsmeddelelse (Opdragelse, Kjærlighedsforholdet) og endelig det absolute
selv, der bestandig virker i og gjennem Væsenet. Ved denne, det
absolutes Medvirken kan Skylden, der som Krænkelse af
Guddommen og begyndende Ødelæggelse af Menneskets Væsen maa
bestemmes som Synd, atter ophæves, hvorimod Forsoningslæren i
de positive Religioner, selv i Kristendommen, maa forkastes som
paradox. Angaaende Udødeligheden lærer B., at Menneskeaanden
som et væsentligt ikke kan gaa til Grunde ved Legemets Død;
men paa den anden Side finder han en individuel, personlig
Udødelighed utænkelig. Menneskesjælen gaar ved Døden som «et
mere eller mindre intensivt Moment» op i Guddommen.
Det er en rig Fylde af omhyggelig overvejede Tanker, B.
har nedlagt i dette sit Hovedværk; men de fremtræde i en saa
sammentrængt Form og stille saa store Fordringer til Læserens
Selvtænkning og filosofiske Fordannelse, at næppe mange ville
kunne læse og endnu færre forstaa Udviklingen I det væsentlige
staar B. endnu paa den spekulative Filosofis Standpunkt; men i
adskillige Henseender føres han ved sin skarpe, omhyggelige og
samvittighedsfulde Tænkning uvilkaarlig ud over den. Det vil af
det foregaaende let forstaas, at B. paa mange Maader maatte føle
sig beslægtet med en Tænker som Spinoza. Med en trods det
spekulative Grundsyn i mange Henseender fortræffelig, skarpsindig
og aandfuld Afhandling om Spinozismen begynder B. derfor sine
filosofihistoriske Arbejder. Den næstfølgende Afhandling af denne
Art: «Bidrag til Opfattelsen af Filosofiens historiske Udvikling» er
maaske det af B.s Arbejder, som har mindst Nutidsinteresse. Paa
intet Omraade maatte det abstrakte Grundsyn virke mere hæmmende
og forstyrrende end her. Naar B. gaar ud fra, at Filosofien,
i alt Fald hvad de større Hovedtanker angaar, saa at sige har sin
Historie for sig selv, saa at hvert følgende System væsentlig kan
forstaas ud fra de tidligere, saa har han i for høj Grad overset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
