- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
193

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brünnich, Morten Thrane, 1737 - 1827, Zoolog og Mineralog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Bind (Folio) af hans Arbejde: «Dyrenes Historie og
Dyresamlingen udi Universitetets Naturtheater», men
Fortsættelsen, til hvilken han havde gjort omfattende
Forberedelser, udkom aldrig. Faa Grund af ugunstige
pekuniære Forhold maatte han nemlig i 1784 indtræde
i Bjærgværkskollegiet og ofre megen Tid i dettes
Tjeneste, og i 1788 maatte han efter kgl. Befaling
foretage en Rejse til Norge i Forening med Dr. Momsen
for at undersøge de søndenfjældske Bjærgværker. Da
han endelig kort efter sin Hjemkomst udnævntes til
Overbergkommissær og fik det vanskelige Hverv at
bringe Kongsberg Sølvværk, som i flere Aar havde
haft betydelig Underballance, paa Fode igjen, afbrød
han med tungt Hjærte sine zoologiske Undersøgelser,
rejste i 1789 til Kongsberg og helligede sig med
sin sædvanlige Energi til de nye Opgaver, der vare
stillede ham. Manuskript, Tegninger og de allerede
stukne Kobbere til hans Dyrehistorie brændte tillige
med hans Bibliothek i Kjøbenhavns Ildebrand 1795. B.s
Virksomhed blev fra nu af mest af praktisk Natur,
men han høstede ikke den Tilfredshed deraf, som hans
trofaste og ihærdige Arbejde fortjente. I 1814 vendte
han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han trods sin høje
Alder gjenoptog sin litterære Virksomhed og i 1819
udgav sine «Historiske Efterretninger om Norges
Bjærgværker». I sit 89. Aar publicerede han 1. Del
af sit Arbejde om Kongsberg Sølvværk og endte sit
daadrige og for Videnskaben betydningsfulde Liv i en
Alder af 90 Aar, 19. Sept. 1827. Hans Hustru, Wibecke
f. Schou (f. 16. Okt. 1746), var Datter af
Niels S. i Harre Sogn i Salling (gift med en Søster
til Konferensraad N. Ryberg). Hun døde 6. Jan. 1820.

Tidsskr. for Naturvidensk. V, 359 ff. Litteratur-Tidende f. 1827.
Erslew, Forf. Lex.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. I, 327.
Paa Univers. Bibl. (Brünnichs Saml. 4to Nr. 39-40) findes hans haandskrevne Avtobiografi.

Jonas Collin.

– Som Professor i Naturhistorie foredrog Brünnich
ogsaa Mineralogi og efter sin Tilbagekomst fra Norge
(1775) udgav han en Lærebog i dette Fag (1777), et
Arbejde, der dog ikke fik nogen blivende Værd paa
Grund af de store Fremskridt, som Mineralogien gjorde
i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Den Dom, som
H. Steffens har fældet om B.s Virksomhed som Direktør
for Kongsberg Sølvværk («Was ich erlebte» II, 36),
er alt for Stræng og ubillig, naar han siger, at, da
B. blev Berghauptmand i Norge, begyndte Sølvværkets
Ruin. Vel lykkedes det ikke B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free