- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
143

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Hans Jacob, o. 1661-1739, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Aaret efter Oberstlieutenant. Det var en i disse Krigens Tider
meget betroet Post, og han fik snart rig Lejlighed til at lægge for
Dagen, at han var den voxen. Det var vel ikke mindst sine
anerkjendte Kundskaber i Fortifikationen, som han skyldte sin nye
Stilling, og han lod da ogsaa strax Fæstningens Værker sætte i en
saadan Stand, at den stod kampberedt, da Carl XII rettede sine
Angreb imod den, og ham tilkommer upaatvivlelig den største Ære
for Frederikshalds og dens Fæstnings berømmelige Forsvar 1716.
Den Iver, Tapperhed og glimrende Uegennyttighed, som Borgerne
med Brødrene Colbjørnsen i Spidsen lagde for Dagen, er
velbekjendt, og hver for sig tilkommer der Soldater og Borgere den
største Berømmelse, men B. var som Kommandant Forsvarets
ledende Tanke, og de andres Bedrifter udførtes som oftest paa
hans Initiativ. Hans Stilling til Borgernes frivillige Korps
foraarsagede imidlertid kort efter Uenighed og Chikaner. Borgerne
indgave en Klage over B., der var en Stræng Militær, og søgte i
denne at berøve ham det gode Navn, han havde indlagt sig under
Belejringen. Der kan vel næppe være nogen Tvivl om, at Borgerne
og især Peder Colbjørnsen ved denne Lejlighed begik store Fejl
og lode sig henrive til en Optræden, som den i den Anledning
nedsatte Undersøgelseskommission ogsaa fuldstændig misbilligede.
Kongen befalede Sagen hævet.

Men forinden var B. 1717 blevet udnævnt til Oberst og afgik
efter eget Ønske som Kommandant 1718, da det spændte Forhold
til Borgerne var ham ubehageligt, og fik samtidig Ordre til at
oprette et Regiment i Akershus Stift. Dette Regiment fik under
hans Navn og Kommando Garnison i Frederiksstad, hvor han
tillige blev Vicekommandant under Generalmajor Ove Vind. Det
var ham paa denne Tid en stor Skuffelse, at han ikke kom til at
deltage i de norskes Indfald i Sverige 1719, da han derved blev
udelukket fra at udmærke sig. Da hans Regiment blev reduceret,
blev han 1720 Chef for 1. throndhjemske nationale Regiment, der
havde Garnison i Throndhjem. 1731 blev han Brigader og 1733
Generalmajor, men tog først sin Afsked 1736, da han var o. 75
Aar gammel. Han døde 1739 Paa Bjertnæs Gaard i Værdalen,
hvor han som oftest boede. Han var 1714 blevet gift med Mette
Sophie Pultz, f. 22. Juli 1697, en Datter af Oberstlieutenant Henrik
Christopher P. og Bolette Hovenbech; hun ægtede senere Etatsraad
Johannes Christensen til Tersløse og Bonderup paa Sjælland.

Norske Samlinger II, 139.
Tuxen, Royal Danois.

P. F. Rist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free