Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brorson, Hans Adolf, 1694-1764, Biskop, Salmedigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil indskrænke Tallet af de virkelig udmærkede eller betydelige
Salmer til en ringe Brøkdel af, hvad Forfatteren og med ham
Samtiden fandt værdigt til at trykkes den ene Gang efter den
anden, saa bliver der endda nok tilbage til at sikre B. en Plads
blandt vore ypperste Salmedigtere. Af bekjendte originale foruden
de foran nævnte Julesalmer skal her kun nævnes: «Kom Hjærte,
tag dit Regnebræt», «Lad dit Rige alle Vegne bredes ud», «Et
helligt Liv, en salig Død», «Op, al den Ting, som Gud har
gjort», «O giver Lyd, I Folk, i alle Verdens Riger», «Ak, vidste
du, som gaar i Syndsens Lænke», «Jeg gaar i Fare, hvor jeg
gaar», «Vor Trængsel, hvor besværlig den ogsaa synes kan»,
«Min Død er mig til gode», «Naar mit Øje, træt af Møje»,
«Her vil ties, her vil bies!». De sidstnævnte høre til hans
sidste Aar og udkom først efter Digterens Død sammen med en
Række mindre betydelige under den fælles Titel: «Svanesang».
Kong Christian VI blev snart opmærksom paa de 3 begavede
Brødre, «det rare Kløverblad fra Randrup», som de kaldtes. 26.
Juli 1737 kaldedes Broder til Biskop i Aalborg, og Hans Adolf
udnævntes til hans Efterfølger som Stiftsprovst i Ribe; 5. Maj 1741
blev han selv Biskop i Ribe efter M. Anchersen. Det var en
Overlevering i hans Familie, at Kongen var bleven grebet af det
bekjendte Vers: «Gik alle Konger frem i Rad osv.», havde ladet
ham kalde og derefter tilbudt ham Bispestolen, og selv om det
næppe kan være gaaet til paa den Maade, er det dog mere end
sandsynligt, at det nok saa meget var Salmedigteren som Præsten,
der kaldedes til Stiftsprovst og senere til Biskop.
B.s Embedsførelse blev til sin Tid Gjenstand for stærke Angreb,
men maa, efter hvad der senere er bleven oplyst, have været
upaaklagelig og velsignelsesrig. Han var en nidkjær Tilsynsmand
over for Præsterne i sit udstrakte Stift, til sine Tider Stræng og
myndig nok, men ikke mindre hensynsfuld og kjærlig, lige
opmærksom paa det kirkelige Liv i Menighederne, Ungdommens
Undervisning og Bispeembedets verdslige Forretninger. Samtidig
fortælles der, at hans Prædiken i Domkirken altid samlede talrige
Tilhørere, saa Folk langvejs fra endog lejrede sig paa Gulvet for
at kunne deltage i Gudstjenesten. – Selv var han af et
tungsindigt Temperament og havde i sine senere Aar et svagt Helbred.
Han udførte dog til det sidste sine Embedspligter, naar ikke
Sygdom gjorde ham det umuligt. B. var 2 Gange gift; efter sin
første Hustrus Død (1741) ægtede han Præstedatteren Johanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
