Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockenhuus, Jørgen Otto, 1664-1728, Officer - Brockenhuus, Laurids, 1552-1604
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1717 overtog han atter sit Regiment, som han kommanderede til
sin Død 1728. B., der ejede Gaardene Aker og Disen i
Hedemarken, var gift 1. med Blancheflor Sophie Due, der var Enke
efter Major Vilhelm Coucheron og Datter af Oberst Jacob D.
og Margrethe Juel, 2. med Bertha Magdalene Brockenhuus (f. 21.
Febr. 1684 d. 3. Marts 1769), en Datter af hans Fætter, Generalmajor
Caspar Christopher B. og Cathrine Hedevig Løvenhjelm.
Deres Afkom er fortsat til vore Dage i Slægten Brockenhuus-Schack.
Hist. Tidsskr. 4. R. V, 210 f.
P. F. Rist.
Brockenhuus, Laurids, 1552-1604,
eneste Søn af ovennævnte Frands B. (d. 1569), blev født 8. Sept. 1552. I sin Ungdom studerede han ved Kjøbenhavns Universitet, tjente derefter 2 Aar
i Kancelliet og tog sluttelig Del i Krigen med Sverige, i hvilken
han tjente med 12 Ryttere. Efter Freden 1570 blev han Hofjunker,
men forlod dog snart Hoftjenesten. Efter sine Forældres tidlige
Død var han nemlig bleven Ejer af Hovedgaardene Bramstrup og
Egeskov, og han satte derfor i en forholdsvis ung Alder Bo; 25.
Nov. 1571 fejrede han paa Egeskov sit Bryllup med den 8 Aar
ældre Karen Skram, Datter af den berømte Søhelt Peder S. Kun
27 Aar gammel fik han sin første og eneste betydelige Forlening,
i det han blev Lensmand paa Nyborg og Stiftslensmand i Fyn,
og dette Len, hvortil 1580-82 var knyttet Tranekjær, beholdt han
til 1601, faa Aar før sin Død, som indtraf 7. Nov. 1604 paa Bramstrup;
Fru Karen Skram overlevede ham i 21 Aar. L. B. har
ikke efterladt sig det bedste Eftermæle; dog er der mulig i saa
Henseende gjort ham nogen Uret. Af hans Optræden irnod sin
ulykkelige Datter Rigborg B. (se ndfr.) har man sluttet, at han
var en haard og raa Fader, men det maa dog erindres, at han
her kun efterkom en kongelig Dom, der ganske var i Samtidens
Aand, og at Rigborg kun bødede for sin Krænkelse af Slægtens
Ære paa samme Maade, som mange af hendes Standssøstre gjorde
det baade før og senere. Langt mere graverende var et Drab,
som han kort før sit Bryllup begik paa en Kvinde i Kjøbenhavn.
De nærmere Omstændigheder herved kjendes ikke; han maatte
betale en ualmindelig høj Bøde i Penge, men ogsaa paa dette
Drab saa Samtiden med andre Øjne end Efterverdenen: ligesom
det end ikke foranledigede en Opsættelse af hans Bryllup, saaledes
ses det heller ikke senere at have berøvet ham Kongens Gunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
