Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lærdeste Theolog, R. Bellarmin. Lige ned til Martensens Dage
var han Nordens berømteste Dogmatiker. Hans dogmatiske Hovedværk,
«Universæ theologiæ systema», falder i 2 Hoveddele, der
omfatte 49 Artikler. Hver Artikel eller Hovedstykke afhandles
tredobbelt, thetisk, antithetisk og parænetisk, og deles i Sektioner
eller Kvæstioner og disse atter i Paragrafer. Først udvikles det
kirkelige Begreb etymologisk, men paa Grundlag af den bibelske
Sprogbrug og med bestandig Henvisning til den klassiske Litteratur.
Derefter arbejder han sig frem til en fuldstændig Begrebsbestemmelse.
I den følgende Antithese omhandler han Vranglæren, som
han fører tilbage til aandelig Forblindelse eller ond Vilje. I det
sidste, parænetiske Afsnit giver han sin Ethik og gjennemgaar de
religiøse Tvivlsspørgsmaal. Skriftfortolkningen er den traditionelle
og bunden til Symbolerne, særlig til Konkordieformelen, skjønt den
dog aldrig har været fastslaaet som Symbol for den danske Kirke.
Uagtet den skolastiske Methode er strængt gjennemført i B.s Værk,
er det dog jævnt og enfoldigt baade i Indhold og Form. Han
afskyer al Spekulation og bruger ingen filosofiske Terminologier.
Han er skarpere i sine Definitioner end J. Gerhard, mindre polemisk
og mere ethisk end L. Hutter og mere bibelsk end sine Forgængere.
Til dette hans Hovedværk knytter sig som Forarbejde en Art
kirkelig Litteraturhistorie: «Speciminis scriptorum ecclesiasticorum
primi a nato salvatore seculi exercitationes», der udkom 1633-38.
Han gjennemgaar heri en stor Række Skrifter fra Symbolum
apostolicum til Clemens Romanus’ og Ignatius’ Skrifter, afgjør deres
Ægthed eller Uægthed i Følge ydre og indre Grunde og gjør i
det hele taget en besindig Brug af den højere Kritik. Særlig maa
fremhæves hans Bedømmelse af Sibyllinerne, hvis Uægthed han
grundig har godtgjort før nogen anden Kritiker. Men ligesom
hans «Systema» igjennem Aarhundreder har behersket vor
dogmatiske Udvikling, har Opbyggelsesforedraget i Danmark igjennem
ham naaet højere end nogen Sinde siden før Mynster og Grundtvig.
Hans Prædikener maa nærmest betegnes som Bibellæsninger.
«Umiddelbart er det her aldrig hans Opgave at fremstille eller
forklare Dogmerne, men, ligesom i sin Tid Reformatorerne, følger
han Bibeltexten Sætning for Sætning, i det han bestandig med
andre Skriftord støtter og oplyser alt, hvad der af Textens Ord
kan uddrages til Opbyggelse for Livet. Hans Livsanskuelse er
ensidig og mindre fri og rummelig end Luthers. Det naturlige
Menneskeliv skydes utilbørlig til Side, saa at der kun er nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
