Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haarkløveri og idelige Fordrejelser mene de Stykke for Stykke at
have gjendrevet ham. Hele Tonen viser, hvor godt B. havde
ramt. Et saadant Skrift maatte baade Kongen og B. selv ønske
besvaret, og han begyndte derfor at holde en Række Forelæsninger
paa Universitetet, hvori han paa Grundlag af de dogmatiske
Anskuelser, som han tidligere havde fremført i «Λυχνος», paa ny
optrævlede det jesuitiske Væv. Disse Forelæsninger fortsatte han
til sin Død, og de udkom først 1653 i 4 store Bind under Titel:
«Apologiæ speculi veritatis confutatio». I Modsætning til hans
tidligere polemiske Arbejder er dette Skrift holdt i en hvas og
bitter Tone. Over for Jesuiternes skarpe personlige Angreb
fremtræder det som et Forsvar for hans dogmatiske Standpunkt og for
hele hans Universitetsvirksomhed og blev Tidsalderens fuldstændigste
Opgjørelse af Mellemværendet imellem Papisme og Lutherdom.
Da B. første Gang førtes ind i de uendelige dogmatiske
Stridigheder, som optoge saa stor en Del af hans Livsgjerning, var
det Spørgsmaalet om Kryptokalvinismen og i det hele taget om
Forholdet til den reformerte Kirke, der stod paa Dagsordenen.
Kampen imod Romerkirken traadte først senere i Forgrunden;
men nu, da denne foreløbig var kommen til Afslutning, kom
Forholdet imellem de to protestantiske Kirkesamfund atter paa Bane,
og B. kunde nu lige saa lidt som tidligere opgive sit stive
dogmatiske Standpunkt. Hans Udtalelser imod de reformerte ere
endnu skarpere end imod Papisterne, og han erklærer det for
umuligt at indgaa Kirkesamfund med «Modstandere af Gud og
Sandheden». Han udgav dog ingen nye Stridsskrifter, men hans
sidste Indlæg i dette Spørgsmaal fremkom 1639 igjennem det
theologiske Fakultets Erklæring, der skarpt afviste et Unionsforsøg,
som var udgaaet fra den skotske Presbyterianer Joh. Duræus.
Den store Anseelse, B. nød, medførte naturlig, at han maatte
faa en afgjørende Indflydelse paa Affattelsen af de Erklæringer
om danske Kirkeforhold, som afæskedes Landets Bisper og det
theologiske Fakultet. Han havde fra sin Ungdom af staaet i et
inderligt Venskabsforhold til den lærde Holger Rosenkrantz, og
de Brudstykker, der endnu ere bevarede af deres Brevvexling,
vise, hvor nær de stode hinanden i religiøs Livsanskuelse; men B.s
fremskudte Standpunkt nødte ham til at stille sig i Modsætning
til sin lærde Velynder i et enkelt dogmatisk Spørgsmaal, som
fremkaldtes dels ved uklare Begrebsbestemmelser fra Rosenkrantz’ egen
Side og dels ved utidig orthodox Iver fra en anden Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
