Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde undersøge Biskoppens Embedsforhold. Forhør afholdtes
omkring i Stiftet 1615 og gjenoptoges i Kjøbenhavn 1616. Sagen
endte i Juni s. A. med, at H. Knudsen blev dømt som Kalvinist.
B. optog derefter for en kort Tid sin Universitetsvirksomhed, men
den afbrødes allerede igjen Aaret efter, i det Kongen i Foraaret
1617 udnævnte ham til Lærer for Tronfølgeren, den unge Prins
Christian, dog saaledes at han skulde vedblive at nyde sin Professorløn,
medens hans Forelæsninger holdtes af en anden theologisk
Professor. I de 2 følgende Aar opholdt han sig med Prinsen paa
Kronborg. Under denne sin Virksomhed, hvori han særlig lagde
Vægt paa at give sin Lærling en religiøs Opdragelse, søgte han
ofte Raad hos sin lærde Velynder Holger Rosenkrantz til Rosenholm.
I Juni 1620 skulde han have været Universitetets Rektor,
men Valget maatte overføres paa en anden, da han endnu var
ved Hove, og først i Juli s. A. havde han fuldendt sit Hverv og
fik som Efterløn et Kanonikat i Lunds Domkapitel.
Det var imidlertid naturligt, at han, der nød stor Anseelse
som praktisk Skolemand, blev taget paa Raad med ved de
Forhandlinger, der paa denne Tid førtes om Forbedringer i
Skolevæsenet, og Kongen overdrog ham endogsaa 1622 Udarbejdelsen
af en ny Skolebog. Men da dette vilde drage ham for langt
bort fra hans Embedsgjerning, blev han fritaget for dette Hverv
og kunde fra nu af uforstyrret hellige sig til en videnskabelig
Virksomhed, der igjennem lange Tider blev af den største Betydning
for den danske Kirke. Medens Resen nærmest havde stillet
sig som Opgave at forsvare den lutherske Lære over for Angreb
fra reformert Side, var det derimod Kampen imod Romerkirken,
der blev Hovedsagen for B. Netop i de Aar, da han atter optog
sine theologiske Forelæsninger, havde den katholske Propaganda
begyndt en hemmelig Mission i Danmark, og skjønt disse Forsøg
hurtig opdagedes, og de hemmelige Udsendinger skyndsomst maatte
forlade Landet, blev det dog paalagt B. at holde Forelæsning hvert
Aar imod de papistiske Vildfarelser, for at den akademiske Ungdom
bedre kunde oplyses om alle Kontroverspunkter. Allerede i hans
første Forelæsninger, der for største Parten vare Udlægninger af
Mose-Bøger og det nye Testamente, er det polemiske Element
stærkt fremtrædende og særlig rettet imod Katholiker, Armenianere
og Socinianere. Men paa samme Tid udgav han en Række
Disputatser om den kristelige Religions Dogmer, som udkom samlede
1626-27 under Titel: «Controversiarum sacrarum pars I-II», og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
